Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
I Nørhå sogn ligger der et stykke eng, som kaldes Fretlskildeng. For mange år siden ejedes det af én mand, nu er det delt i flere småstykker, og om det fortælles følgende sagn: Maudeu, som ejede Fredskildeng, lod ?in karl ene gå og slå det, men han kunde aldrig holde det ud til aften, for om morgenen, når han kom for at begynde, var der allerede en...
På Kjeldgård i Selde går en hvid jomfru og spaserer i haven. Min broder tjente der i flere år og så hende. Hun gik i et hvidt skjørt, sort nattrøje, hvid natkappe og et bælte om livet med et knippe nøgler ved. Der står et kløftet træ i haven, som er groet ud med to vinger, og ned i den kløft er en huling, som der altid er vand i. Der skal jomfruen have...
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
En karl i Lellinge kom i uføre med en anden mand. Denne kom ridende og bandt sin hest ved en pil, hvorpå de kom til at slås, og så slog karlen ham ihjel i en havremark og smed ham ned i åen, det skulde hedde sig, han havde druknet sig. Der blev ingen ting oplyst om det. Siden kunde de ikke nære sig i huset. En aften provsten kom fra Roskilde, sagde han...
Konen på Kogsbøl havde svoret sig et stykke jord til, og en stor rad hus, der var hendes kohus, var netop bygget på det stykke jord. Så døde hun, men fik ingen hvile i graven og kom hjem og sagde til hendes søn, at han skulde lade sig en jærndragt lave og tage den på, og den skulde han have på, for at hans sjæl ikke skulde brænde i Helvede. Det gjorde...
Ude i skoven tæt uden for gården Langcsø i Vigerslev, er der en lavning eller et kjær, som kaldes fru Ides mose. I denne mose har der iudtil min tid været en pæl, hvorunder man har sasrt, at fru Tde skal være manet ned. Om hendes død fortælles der, at tjenerskabet en aften sildig uventet sa en vogn kjøre ind i borggården, og eu tjener hørte noget efter...
Der var en mand i Heldum, han boede på en stor gård, der hedder Ballegård, den var omtremt midtvejs mellem Lemvig og Tørring. Den mand ejede syv bøndergårde og to huse og et boelssted. På grund af at der ingen kirke var i nærheden af de syv gårde, gik han til Tørring kirke at høre ordet, men så hørte han også, når han gik ud af kirken, at folk sagde:...
En mand havde en nat været ude at stjæle en halvvoksen levende gris, som han agtede at klække på; han var lang vejs fra, og han kneblede den, for at den ikke skulde skrige, fik den i en pose og kom ud på marken med den, hvor han bandt sig den fast på ryggen, at den ikke skulde blive så besværlig at føre; men liden byrde er lang vej tung, og han var...
På Rolfsted mark er en lille høj, som kaldes Vædderhøjen, og derpå ligger en stor sten. I byen boede en mand, som en nat stjal en vædder i nabobyen. Den var tvær og vilde ikke lade sig lede, og han var da nødsaget til at bære den. Han bandt den nu fast på sin ryg ligesom en kræmmerpose og gik hjem efter. Men da han nåede fornævnte høj, var kræfterne...
A har ligget inde i min seng og bort hamrene gå lige så svirpes i smedjen. Det var mod, når vi fik travlt. Vi skulde al tid passe at blæse bælgen sammen, når vi gik, for ellers gik den gamles arme så levende op og ned i sengen. <Hvad er der ved det, fåer?» cA, Marenlil, vil du ikke stå op og gå ud og give et par træk. I har ikke laet vinden af...
En hjempermitteret soldat og en karl vandrede hen ad landevejen. Så blev de trætte og lagde sig til hvile ved siden af vejen. Da faldt karlen i sovn, og soldaten så en mus lobe ud af munden på ham. Han tog da sin kaskjet af og dækkede hans ansigt til med, fulgte der næst med musen gjennem skov og krat hen til en bæk, og da han kunde se, den var i...
Eu mand, der boede ved en af de strandmoser, der fra Jægerspris skove strækker sig ud imod Roskilde fjord, var en dag med sin halvoksne datter ude at rive ho i engene. I middagsstunden lagde de sig til hvile ved en hov tæt ved eu ellemose, der var i skovkanten. Da de var ved at sove, hørte de en nydelig musik fra mosen, og som de hørte på det, kom en...
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
Uden for Jandrup kirke findes på kirkegården i alt elleve ligstene foruden nogle trærammer og andre monumenter, men ej af nogen mærkværdighed undtagen en ligsten, som tindes på den nørre side af kirken osten for den vesterste gang over en mand af Jandrup ved Navn Hans Jensen (hvis sønnesøns søn ved navn Kristen Hansen sin old-oldfaders fradøde sted...
Der stod en hel del ligkister i kirketårnet i Gleesborg, og der var også mange nede i kjælderne. De blev alle sammen kastede ned i en stor grav ude på kirkegården. Nu er der kun en enkelt kiste tilbage, og deri hviler den mand, der byggede tårnet. Han skal have udtalt ønske om at komme til at hvile der og udtalt en forbandelse over dem, der flyttede ham...
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
