På Koed mark ligger en stor og flad sten med nogle underlige fordybninger, som ser ud til at være fremkommne derved, at en mand havde sat sig på den, og stenen så havde givet efter. Den kaldes Hvilestenen. Et år var der avlet meget lidt på Ryomgård, medens man på nabogården Vedo havde haft en rig host. En nisse, der var hjemmehørende på Ryomgård, tog del...
Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere...
Svend Felding kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor borren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til...
En mand, der var bleven i fodertrang, havde en nisse, men det var af de unge nisser, der ikke var rigtig lært. Han og karlen var gode venner og kunde så godt følges ad. Så skulde de hen at stjæle foder og kom ind i en lade. Nissen tog så meget både uden al ende og tal, og så gik de. Da de havde gået et stykke, siger karlen: «Skal vi ikke hvile ?» Hvad...
Osten for Søby var en lille flad høj med en stor sten i. Den øverste sten kaldes ce Dværgesten, og den var synt, men de andre var gravede ned i jorden. Mølleren fik Dværgestenen til mølleværk. Min morbroders fader lagde sig til hvile der ved højen, og da han vågnede, lå han nede ved mølledammen. Han mente jo, det var bjærgfolkene, der havde flyttet ham....
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
Henne i en by, de kalder Dommerby, var eu mand, der havde en datter, og så skulde de om sommeren hen i kjæreue at gjore hø tør. Den gangenstid det blev hen ved middag, skulde de jo hjem at have middagsmad. Men pigen blev så søvnig, og så bad hun, om hun måtte ikke blive i engen, til de kom igjen, hun kunde ikke holde ud at gå hjem. Så siger hendes fader,...
Til den høj, i hvilken jættestuen i Svanninge findes, knytter der sig mange sagn. Ved højtiden stod den på fire støtter og småpuslinger tumlede sig der iude i underlig dands. Ofte horte man ved dagen, når man lagde sig til hvile på højen, hvorledes penge taltes, og kistelåg smækkedes op og i nede i højen. I nærheden af denne høj, i Svanninge bjærge, har...
Pastor Moller i Haverslev havde fremmede, som han vilde folge med ud i klitterne, hvor de alle vilde se en solnedgang. Men de kom for sildig af sted, forvildede sig og nåede endelig til en mands bolig, han hed Knud Klitgård, i Tranum klit, hen på aftenen, da folkene allerede var i seng. Præsten bankede på. Hvad er det for folk? lød det indenfor. Det...
da.etk.JAT_06_0_00573
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Den første greve på Ledreborg holdt løber lige som de kongelige. Han skulde løbe foran herskabets vogn, når greven eller grevinden kjørte ud. En gang skulde greven belt uventet kjøre fra Kjøbenbavn. Løberen var ikke at finde, bvor han skulde være. og så kjørte de alligevel, men greven var fnysende vred. Kort efter korn løberen dog hjem og fik at vide,...
Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
Der er en Høj, der kaldes Kong Svends Høj ja, nu er den rigtig nok sløjfet men den var da på Odderhus Mark lige i Skjellet mellem Hørup og Torning Sogne. Den skal have fået sit Navn af, at Kong Svend kom dertil, da han flygtede fra Slaget imod Kong Valdemar og satte sig på Højen for at hvile sig. Han var da både træt og helt modløs og havde kun én...
Nord for Birkelev ligger Stavedskov. Grunden skal en Gang have hørt til den By, men da kjørte den adelige Frue på Vesterbæk i Karet over til Bønderne i Birkelev og lejede Jorden af dem på den Betingelse, at hun måtte tage én Sæd af Jorden. Så plantede hun Skoven, og på den Måde narrede hun Jorden fra Bønderne. Stavedskov hører endnu den Dag i Dag til...
Lidt sydvest for Sindal Præstegård imellem nogle Lyngbanker findes to meget lave Bøgetræer med tykke Stammer og vældige Kroner. De kaldes de hellige Træer, og en forhenværende Præst, der hed Hr. Niels, har givet dem det Navn. Han var stjernekyndig og tilbragte en stor Del af sin Fritid under disse Træer, hvor han da sad og nedskrev sine Iagttagelser over...
Min Oldefader var Præst i Vejle. En Søndag konfirmerede han to af hans egne Døtre, og den ene af dem var netop min Bedstemoder. Da de kom af Kirken og havde afspist, vilde han gå op i hans Værelse og hvile sig lidt, for han var træt. Men aldrig så snart han var kommen derop, så hører han Tiklokken ringe. Den Klokke ringede blot, når der var Ildebrand, og...
Jannerup Kirke skal have været så ringe, at den var tækket med Lyng, og de kaldte den den fattige Kirke i Ty. Herremanden på Rostrup havde en Flok Stude, der gik uden for Kirkegårdsdiget, og så siger han, at den første Stud, der gik ud af Flokken og hen imod Diget, vilde han give til Kirken. Da går den allerbedste Stud ud af Flokken og der hen imod. Over...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
Mine Forældre boede i Øsløs, og da jeg var en Dreng på en 2, 3 År, blev jeg meget syg. Min Fader skulde så ud på Apoteket efter Mediciner til mig, og han havde et Par Mil eller tre at gå. Det var om Natten og et yderst dårligt Vejr med Frost og Snefog. Men han skulde af Sted og fik også Medicinerne udleveret. Så kom han jo på Hjemturen, og da blev han så...
