Jeg har i min ungdomstid kjendt en gammel mand i Skarvild ved navn Peder Andersen, eller, som folk kaldte ham i daglig tale, Per Skomater. Han fortalte mig en gang, at han i sine yngre dage gjærne vilde gå på jagt, og så traf det sig en dag, da han vilde gå fra Skarrild kirke langs med storåen til Selstrup for at skyde ænder, at han endelig traf en and...
Det var en vinteraften man i et bus længe havde siddet og drevet tiden bort med at spille kort, og i det mindste nogle af kortspillets følgesvende, banden, drikken og uenighed, var til stede, og på en frygtelig måde. Omsider holdt det dog op, Gjæsterne fjernede sig og gik enhver til sit, kortene blev lagt på hylden, og manden i huset gik fil sengs. Da...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Der er en høj på Søren Skyttes mark, der kaldes Tinghøj. Her har tit vist sig et gjenfærd, som kaldes Tingpræsten. Han gik ad en sti, der var nedtrådt af ham både over korn og grønne marker fra Tinghøj og i vest til Galgeknold, som ligger på det vestlige af Gassum mark. Dem, der kommer over det strøg, så snart mørket falder på, de går altid vild. Jesper...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Vejlby kirke i Vends herred hører nu under stamhuset Hindsgavl. Muligvis den tidligere har hørt til Billeshave, der nu er en proprietærgård i Vejlby sogn, ti en stor gravhvælving på midten af kirkens nordside husede levningerne af »Bildishaffues« fordums ejere, de Bilder, Urner, Jueler og Rosenvinger. For snart en menneskealder siden, da det blev...
Låddenhøj, en god mils vej fra Ringsted, har fået sit navn efter en kong Laden, som har levet i Sneslev sogn. Højen er på Fredsgårde mark, og i den blev kong Laden i sin tid stedet til hvile; hans våben og redskaber fik han med, men det kostbareste deraf var en guldkjæde af så stor længde, at den kunde nå om hele højens fod. Itidernes løb tænkte mange på...
Der var en jomfru, der ikke vilde hvile eller slå bo, inden hun fandt en 0, hvor der ingen høje var og heller ingen beboere. Så kommer hun her til land og bygger på en bitte bakke, de kalder Kjelderbakke. Så fandt hun en nød, og i den var en orm, som hun satte i en bitte æske. Der vokste den nu op og blev stor, og til sidst kunde den ikke være i æsken....
Den gang kristendommen første gang blev forkyndt her på Fyen på det sted nemlig, hvor nu kilden på Frørup mark fremvælder, sendte Ansgarius en kvinde herover, som længe rejste omkring uden at se nogen frugt af sit arbejde. Da Risia, sådan hed hun, lagde mærke til, at folket var i færd med at afholde en stor fest for deres gud Frejr, hvilket de gjorde...
Om Nordby kirkes opførelse fortæller sagnet følgende: I ældre tid ejedes Nordbylandet af tre fruer, og disse var: Fogen på Foldsted, Glenten på Glekstrup og Sønden på Sæby. Da der ingen kirke fandtes på landet, begyndte disse tre fruer på opførelsen af en sådan, og bønderne kjørte tømmer og sten til stedet. I begyndelsen vilde arbejdet dog ikke rigtig...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
En kone sad og svobte hendes barn, og det lå helt nøgent på hendes knæ. Det var en bitte dreng. Så kommer der en fattig kone ind, og ligesom hun ser på barnet, så giver hun sig sådanner til at role (o: græde). Så sporger moderen om, hvad hun sådan rolte over. Ja, det kunde hun ikke sige. Jo, hun skulde sige hende det. «Herregud, skal a sige dig det, så...
Beboerne på Fur var svært plagede af en uhyre mængde rotter og mus, uden at det var dem mulig på nogen måde at blive denne plage kvit. Endelig kom en gang en klog mand til øen, som tilbød sig for en betydelig betaling at fordrive dette utoj. Dog betingede han sig tillige, at beboerne skulde lade gjøre en svær jærnkiste, hvori han kunde skjule sig, når...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt...
I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekougen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongcn parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind...
