Jens Hansen er en husmand i Hesselager. Man kaldte ham først Komsidst, men det navn led han ikke. Så kaldte man ham Komførst. Det led han heller ikke. For tiden kalder man ham Komsletitte. M. Sørensen.
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
Der skal have stået et Lys og brændt oppe i Enden af vor Have. En gammel Husmand, der hedder Hans Andersen, har set det. Jesper Hansen, Kolshave.
da.etk.DSnr_02_J_00038
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Bag ved Husmand Peder Edsgårds er en Brink og en Fordybning. Der skal Gammel-Loftlund have ligget, og på den anden Side Vejen ved Sørens Havegjærde ligeledes Brinker og Lavninger, og det skal være Tornumgårds gamle Gårdsplads, som der findes. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_03_0_01002
I Vonge Skov har der boet en Smed, og Stedet hed NørreVonge. Her har i fordums Tid ligget en stor Gård. Tidligere har der været Murstensbrokker på Pladsen, og i Nærheden har der forhen vogset store gamle Bøgetræer. Efter Husmand Thomas Grejs i Dørken.
En Husmand i Asnæs, der boede lige oven for min Broders Lod, hans Lod gik lige ind til Bobjærg Banke, Manden blev da aldrig kaldt andet end Niels Bobjærg. Han var en Gang taget ind i Banken og var borte en 8 eller 14 Dage. De ledte om ham og vidste ikke, hvor han var bleven af. Endelig kom han igjen og var ikke noget rigtig siden. Karen Marie Jensdatter,...
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Da den gamle husmand Jens Larsen fra Nørrehalne skulde begraves, kjørte de med ham gjennem Nordkjærs gård. Men om natten kom han samme vej tilbage i skikkelse af et rødt hjul og kjørte det led i stykker, som lukkede for gården. Den samme Jens Larsen plejede også at hytte hunden på Jordkjær over plankerne om natten. nik. chr.
For nogen tid siden kom der en husmand til vor søn Morten i Herslev og sagde: "Du skulde grave op under den store sten, som ligger på din lod, for der er penge under den." "Hvorfor tror du det?" sagde Morten. "Jo", svarede husmanden, "ti forleden aften kom jeg og min kone sildig fra Roskilde, og da så vi, at der brændte ild ved stenen, og det kan...
Husmanden på Hcllebjcerg gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da horte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. "Hvad var det, fader?" sagde pigen. "Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
