Der var en gang en bonde, som forskrev sig til Fanden på den måde, at når han ikke kunde skaffe ham mere at bestille, så skulde han høre ham til. Bonden, som havde en reven gård og en dårlig lod fuld af sten, banker og dale, moser og kjær, mente, at Fanden skulde ikke komme til at mangle arbejde. Men da det gik strygende med arbejdet, så varede det ikke...
Ved midnatstider går der et færdsel gjennem Bromme granskov ved Sorø. Det går en bestemt retning fra syd til nord tværs gjennem skoven, og skjøndt ingen har set det, har mange dog hørt det, ti det forestiller efter lyden, ligesom om det var et farlig stort dyr, der med magt baner sig vej og afbryder grene og buske. a. n.
En præst i Gcrslev (Phister) var så nærig, at han om natten flyttede skjelpælene ind pá sine naboers grund. Derfor må han gå ved de skjel, han har flyttet, og ingen mennesker kan færdes på de steder om natten uden at blive vildfarende. Mange år efter at han var død, kom han en nat og bankede på hos en mand, der hed Jens Larsen, som havde tjent præsten og...
da.etk.DS_05_0_01520
En af vore soldater, der var i den danske ha?rafdeling, som efter Napoleons fald lå i Frankrig, fortalte, at han en gang fik sit natteleje i et afsides værelse, hvor man sagde, at der var spøgeri. Han gik trøstig til sengs, men lagde sin pallask og sine pistoler på et bord, så han kunde nå dem. Da klokken slog tolv, sprang dørene op, og en jomfru, der...
For omtrent 50 år siden kom der hver aften klokken elleve et færdsel gjennem præstegården i Munke-Bjærgby og foer ind ad porten gjennem bryggerset og ud over marken til en gård, der ligger lige ud for præstegården. Der ude fløj og foer det omkring gården og glimtede som den klare ild. Man mener, at det var en kvinde fra samme gård, som havde taget sig...
I en gård, der hører til Stenmagle, var konen død. Kort efter hendes begravelse blev der sådan en aliarm hver aften, når det var blevet mørkt, så at folkene ikke vidste, hvor de skulde stedes, hundene hylede, som om der var noget efter dem. Da blev enkemanden utålmodig en aften og gik rundt omkring gården, ledsaget af sin store lænkehund. Pludselig blev...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
Hanékjærsmosen her i sognet har den egenskab at lede folk vild. Dog har man ikke der set lygtemænd. Derimod er der set nogle hvide katte. a. n.
Kristen Larsen fortæller, at da han en tidlig morgen var ude at flytte, fik han noget at høre, der kom så underlig skraldende. Da han så op, fik han øje på et langt "speræe," der skød ned over markerne og tog en tre fire agre i hvert skridt. a. n.
Man må ikke for spøg sætte en kurv på bovedet som bat, da bliver man skurvet. At. N.
Har man fundet en hvid, halvgjennemsigtig sten, en såkaldet kattesten, må man ikke beholde den, forend man har spyttet på den og kastet den over hovedet, ellers får man kattebylder (en slags små bylder). Ant. N.
Kvindfolk må ikke sy, når de har været til alters, ellers får de buldne fingre. Ant. N.
Når man vasker sine hænder i den første sne, der falder i året, får man ikke frost i dem. a. n.
Når én tæller en andens vorter, får den dem, der tæller dem. A. N.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
Mod hikke siges følgende tre gange : »Hikke, mikke, mette, mens jeg vange ledte, tro skatte hikke.« At. N.
En gang kongen kjørte gjennem Sorø og ud forbi søen, så han en præst stå barbenet og mede fisk. Kongen standsede og spurgte, hvor han var præst. »I Sorø,« var svaret. »Hvorfor står du her og meder fisk?* spurgte kongen igjen. »Jo, for mit kald er så lille, så jeg kan ikke få andet sulelidt.« Da lovede kongen ham, at han skulde nok forsørge ham, så dette...
Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjøn datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig,...
På Uggerslev mark i Rørby står ved en høj en tjørnetorn, og derunder skal dybt i jorden ligge en guldvogn. Mange har forsøgt at grave efter den, men uden at have haft lykke dermed. To mænd var en gang komne så dybt, at spaden stødte imod et skinrnde guldhjul. Da hørte de en hane, der gol på hujen ved siden af dem. For at se efter hanen lod de spaden...
