IAlmind, Vejle amt, skal der i gamle dage have stået et slot. En gi. husmand fortæller: I min ungdom, da Almind nordre bakker endnu lå uopdyrkede, kunde man tydelig se, hvordan alleerne trappeformig, den ene over den anden, havde slynget sig omkring bakkerne fra osten for Kongensholm, hvor kongeborgen lå, til hen imod Dons mølle. Disse alleer var...
En herremand og en husmand kom en gang i himlen. St.-Peder modtog dem begge, og han viste herrerånden al den opmærksomhed, der kunde tænkes; men det lod til, at han slet ikke brød sig om husmanden. Denne syntes, det var kjedeligt, og spurgte st.-Peder om grunden der til. Han svarede: «Det kommer af, at det er så uhyre sjældent, der kommer en herremand i...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
En husmand i Ikast, der hed Anders Ure, brugte meget den trafik at gå om og tigge. Det var i de tider, da tiggeren kunde få en seddel fra præst eller sognefoged, der lydede på, at de var fattige folk. Sådan en seddel havde de med, når de kom på fremmede egne. Da pastor Blicher kom til Ikast, skulde han jo prøves af, og så kommer altså Anders og vil have...
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har. Ja, der er meget, der ligner hinanden, sagde Knud Pot, vil du ikke lige holde ved den en...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
En husmand i Rysling bandt kurve til sognestakler at begraves i. Det kunde en røgter, som tjente i præstegården, ikke lide, han frygtede vel for, at han skulde også blive begravet i én af husmandens kurve. Så ønskede han ondt over hans hoveder, og det gik da også sådan, at husmanden mistede en to, tre af sine hoveder. Han lod nu hans kurvebinden være, og...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
Her gjorde fruentimmerne vejr i februar. Der var tyve gårdmænd i byen, og do stod altså for de tyve første dage i måneden. Men der var mange flere husmænd (53, der har lejejorder, og nogle uden jord) og de stod for de ovrige dage i fællesskab. Det begyndte oppe ved kirken og gik ned ad den østre gade helt ned forneden og gik op igjen ad den vestre gade....
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
