Der var også en bar plet i min husbonds korn i Æsholt; det var af form som en grav. Da vi en dag kjørte der forbi, sagde a : «Men hvad er det for en bar plet? hvordan er det, I har glemt at så i der?» Og kornet stod endda så godt rundt om. Så svarer han lige så stille : «Det er min ligkiste. A gjentager svaret, for a tykte, det var kunstigt: «A tykker, I...
A har hørt mange forvarsler både for min nabokone og mine egne born og min husbond, da han døde. A tjente på Torstrup mark. Så en aften i mørkningen, vi skulde lige til at tænde lys, da hører a en musik på loftet, som om nogle var deroppe og slog fjæl sammen. «Hvem er det, der er på loftet ved den her tid ? de kan jo ikke se noget.» Ja, der var ingen, og...
Anden pintsedag om aftenen hørte a forvarsel for min husbond i Æsholdt. Konen havde en brodersøn i Gravballe, han træffede at være der og blev der natten over. Så havde de en karl, der var kommen hjem fra tjenesten og netop var der i besøg. De to lå så hver i deres seng oppe i gjæstekammeret. «Når de går i seng,» sagde konen, «kan I piger følge med op og...
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
A har set varsel for min egen fader. A lå og sov, men vågnede op og hørte én, der kaldte lige så sagte ved vinduet: «Luk mig op, du kjender mig nok.» Da a horer rosten, ser a efter den, og ser da udenfor en stor hvid skikkelse. Min fader var også en boj mand. A var lige så lysvågen, men ikke det mindste ræd. Der gik næsten et helt år efter, inden han...
Den sommer for a fik tvillinger, var der en bar plet i vort korn, der var ikke groet det mindste. Der var ligesom to pletter med et lille skjel imellem dem, men begge lige i en firkant. Da begge bornene var døde, og a kom op på kirkegården, randt det mig lige i tanker, hvad det var, for det var akkurat lige sådan en plet i facon, som den i kornet. Marie...
Mig og min moder vi gik en morgen meget tidlig forbi Næsgården i Tein sogn og kom så ned i en sloge, hvor der var en høj ved siden af og mange småstier om på højen. Der hørte vi sådan musik og nåstreu og slåen kister i, te vi blev helt rædde og gik ind i en gård tæt ved for at blive der til dag. Vi kaldte ikke på folkene, men opholdt os i et af hnsene....
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
I januar måtte der ingen ting blive hængt ud til tørre, og for det gav min husbond den grund, at så kunde han ikke være i byen for sladder.
Frue nat må det ikke fryse, ellers vil det fryse i 10 nætter, om den sidste ,<a bliver st. Hans nat. Frue dag skulde fåreno tage to lam ved sit lår og takke sin husbond godt for dette år.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Der er et værelse på herregården Astrup i Salling, hvor ingen kan være om natten. Her inde har en gang en forvalter slået hans husbond ihjel. testrup højskole.
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
Søren Tind skulde en gang gå til doktor for hans husbond. Det var til Randers. Da han kom til Fladbro, kom en stor hund i følge med ham og fulgtes med ham et stykke, men så gik den forbi. Den havde nogle øjne så store, og de var som ild. Han var så syg, da han kom til Randers, at han tænkte, at han havde brækket hele indvolden af sig. e. t. k.
En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
Frue dag skal farene tage lammene ved sit tår og takke husbonden for et godt far. Mors. P. K. M.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
De hjådder, der blev fæstet fast, de skulde mode Pæjers dag, og så blev de i tjenesten til november. Fra Pæjers dag vilde husfolkene af med deres børn. Så kom de til at gå i skole, mens de var hos husbonden, fra Pæjers dag, indtil kreaturerne kom pa græs. De var ikke hos ham i julen, for de blev ikke fæstede inden efter jul. Thomas Nørgård, Næsborg.
