På en gård i Spejlsby tjente en pige fra Pollerup, som var forlovet med en karl fra hendes fødeegn. Hun var nylig kommen dertil, da hendes gamle husbond var død, og nylig begravet på Kjeldby kirkegård, derfor skulde hun en dag hente sit tøj i sin kiste til Spejlsby. Det blev aften, inden hun kjørte fra Pollerup, og så ser hun én ligge i grøften og tror,...
En herremand spurgte en karl, som havde tjent ham i mange år, om han vilde følge ham en gang efter hans død. "Hvorfor ikke det?" sagde karlen. "Ja, så må du vide, at jeg også virkelig vil komme". "Efter at han nu var død, indfandt han sig også en nat hos karlen og spurgte, om han nu turde følge ham. "Ja, hvorfor ikke det?" svarede karlen, "jeg har fulgt...
Der gik en jomfru og spøgte på Kongensgård hver juleog nytårsaften. Der var et fag imellem laJen og foderbåsen, der havde hun hængt sig. Så gik hun fra kirken og der ned til den bås. En gang var min husbond taget ned til Pinen at hente en ny pige, og da han kom tilbage, var det blevet noget sent. Så siger a, te a vilde følge med ud og give hovederne en...
A tjente Niels Nielsen i VroLi. En aften, vi havde kjørt korn ind, og det var bleven silde, skulde a op i marken med de 4 heste, da vi var færdige. Som a nu rider ind i skjellet mellem Niels Nielsen og Jens Andersen, lå der noget broget noget ved siden af vejen i noget kløver. Hestene snorkede og vilde ikke vel forbi. A troede, det var kalve, der lå. Så...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
I Errindlev ved Rødby på Lolland boede en gang en præst, som var meget dygtig til at mane. En karl vilde forskrække præsten og mødte ham en aften i præstegårdens port. Da præsten så bam, begyndte han at mane ham. Han sank stadig dybere i jorden, og da han var kommen ned til knæerne, begyndte han at bede om nåde og om at komme op igjen. Præsten svarede :...
Niels Povlsen på Gunderupgård er manet ned i et hul, de kalder Povlsens hul, det er syd for gården. Han kom ridende om natten så glubsk til stalddøren. Karlen kom springende op og troede, det var husbonden eller en anden fremmed, men så var der ingen Der var to præster om at mane Niels Povlsen på Gunderupgård, og de to var i lag med ham flere gange. Så...
A har tjent på Vilestrup i 38 år, og min husbond var Niels Juel, som ligger begravet nede i skoven på en plads, han selv i levende live havde ndset sig. Men han blev lige godt først begravet i kirkegården. Hans efterlevende kjæreste indgav så ansøgning om, at han måtte blive begravet i skoven, og den blev bevilget. Et års tid havde han ligget i...
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Anden pintsedag om aftenen hørte a forvarsel for min husbond i Æsholdt. Konen havde en brodersøn i Gravballe, han træffede at være der og blev der natten over. Så havde de en karl, der var kommen hjem fra tjenesten og netop var der i besøg. De to lå så hver i deres seng oppe i gjæstekammeret. «Når de går i seng,» sagde konen, «kan I piger følge med op og...
Karen Gregersen i Bjarlev var en forunderlig pige. Hun så bestandig varsler og havde en gang en morgen, da hun kom ud, set vognen spændt for, og den ene hest lagde sit hoved over på den andens hals, sådan at hun kunde se dens hoved over halsen. Da hun kommer ind, fortalte hun: «Du kommer snart ud at kjore, men du handler nok hest forinden, for det var en...
En karl red en nat forbi Pølse høje ved Kalvehave. Da stod en af dem på støtter o. s. v. Da han red med bægeret, råbtes der fra højen: "Å, Énben løb og tog Guldben med sig." Andre siger, at én løb efter ham og sagde: "Stat, gilding!" Men karlen svarede hver gang: "Løb, vrinsker!" Han var knap inden for sin husbonds port, før de var uden for den. Da han...
Der var en bitte høj knold på Peder Frandsens ?mark i 0. Rundt omkring den var der nogle små huller ind i højen, og der stod nogle lyseblå fyrreskjelde, én for hvert hul. Så var der en bitte hjordedreng der, han gik om dagen og tog skjeldene fra. Han sad også på knolden og bankede på den og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd, est du herinnd, så skal...
På en gård i Ty boede dværgene i bagerovnen og stjal fødevarer der på gården. Ingen mærkede noget til dem uden tjenestepigen, for hende åbenbarede de sig. De kom eu dag og bad hende låne dem sit spejl, da der skulde holdes stort bryllup iblandt dem, og bruden skulde pyntes. Hun fik da lov til at se bryllupsstadsen, men blev jaget af tjenesten, da hun...
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Farup havde en byhjøvre, der bed Niels Gade, det var en meget dygtig mand. Han havde det sådan, at han kunde stå hjemme og kalde pa fårene, som gik ude i engen, og sa kom de. Han tog sin pisk, slog med den tre skrald, og det havde han en særegen færdighed i, så de kunde mægtig høre skraldene helt til Ribe. Derefter gav han et par råb, og så kom fårene....
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
