Røgteren på Villestrup måtte hver Nat ligge og tage Kalve fra Køerne. Så klagede han sig til hans Husbond over, at han der skulde rejse sig hver Nat, og så var der alligevel ingen Kalve i Kalvestien om Morgenen. Så siger Forpagter Hagen: »Jeg giver dig Lov til at smide den første i Kanalen, du nu tager fra igjen.« Så gjorde han også det, men da han smed...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
De Erritso troldhekse var vidt berygtede. Især varder éu, de kaldte æ Bjærgmand. Folkene i omegnen søgte ham, og a har også været ved ham og fået en bullen fiuger signet. A kunde slet ikke sove eller være i sengen om natten for den. A var den gang en 15, 16 år. Så sagde min husbond til mig: »Du skal gå om til æ Bjærgmand « Ja, så gik a og kom ham i tale....
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
At lægge horn jorst i laden. Da sig: Job ban såede, Vorherre han det til vorde, Sankt Peder han det skar, alle Guds engle det tilsammen bar, så fly herfra, rotter og mus. I navn G. P, S. ogH Å. t>ig dette tre gange, når du kommer med det første læs korn. Aliter: Når man tager det første læs korn ind, da skal husbonden eller hustruen sige, føreud han...
På Donncnqrfuiid (Give sogn) boede, der en gang en mand, som var kommen overens med bymændene i Give om, at så meget af Give bymark, som han kunde lå omgjærdet med et dige i den tid, præsten stod på prækestolen, skulde fremtidig høre hans gård til. flan satte sig så på sin hest og red ud på marken, og i det øjeblik præsten begyndte sin præken, begyndte...
Johannes Pig tjente i en gård vesten Jelling. Hans husbond var en græsselig drukkenbolt. En aften var han ude, og de sad og ventede efter ham, for når han var fuld, var han og ond. Men den aften var han stille og bleg, da han kom, og sagde, at de alle skulde gå i seng andre end hans kone, hun skulde blive oppo ved ham. Da fortalte han hende, at han havde...
En tjenestedreng blev af sin husbond sendt op til præsten og skulde låne en bog. Da drengen så gik tilbage, fik han lyst til at se i bogen, men da han fik begyndt på at læse, så blev han ved, som om han ikke kunde holde op. Før han vidste af at sige, stod Fanden for ham og spurgte ham, hvad han vilde. I sin forskrækkelse svarede drengen, at han vilde...
Fanden har ikke grædt uden én gang, og det gik således til: Der var en pige, der vilde så gjærne været i kirke en dag; hendes husbond skulde i kirke, men hun måtte ikke, for hun skulde sprede møg; der stod, jeg husker ikke hvor mange læs i roger ude på marken, hun skulde sprede. Så fik hun fat i Cyprianus og gav sig til at læse i den, og så kom Fanden og...
På en gård i Spejlsby tjente en pige fra Pollerup, som var forlovet med en karl fra hendes fødeegn. Hun var nylig kommen dertil, da hendes gamle husbond var død, og nylig begravet på Kjeldby kirkegård, derfor skulde hun en dag hente sit tøj i sin kiste til Spejlsby. Det blev aften, inden hun kjørte fra Pollerup, og så ser hun én ligge i grøften og tror,...
En herremand spurgte en karl, som havde tjent ham i mange år, om han vilde følge ham en gang efter hans død. "Hvorfor ikke det?" sagde karlen. "Ja, så må du vide, at jeg også virkelig vil komme". "Efter at han nu var død, indfandt han sig også en nat hos karlen og spurgte, om han nu turde følge ham. "Ja, hvorfor ikke det?" svarede karlen, "jeg har fulgt...
Der gik en jomfru og spøgte på Kongensgård hver juleog nytårsaften. Der var et fag imellem laJen og foderbåsen, der havde hun hængt sig. Så gik hun fra kirken og der ned til den bås. En gang var min husbond taget ned til Pinen at hente en ny pige, og da han kom tilbage, var det blevet noget sent. Så siger a, te a vilde følge med ud og give hovederne en...
A tjente Niels Nielsen i VroLi. En aften, vi havde kjørt korn ind, og det var bleven silde, skulde a op i marken med de 4 heste, da vi var færdige. Som a nu rider ind i skjellet mellem Niels Nielsen og Jens Andersen, lå der noget broget noget ved siden af vejen i noget kløver. Hestene snorkede og vilde ikke vel forbi. A troede, det var kalve, der lå. Så...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
I Errindlev ved Rødby på Lolland boede en gang en præst, som var meget dygtig til at mane. En karl vilde forskrække præsten og mødte ham en aften i præstegårdens port. Da præsten så bam, begyndte han at mane ham. Han sank stadig dybere i jorden, og da han var kommen ned til knæerne, begyndte han at bede om nåde og om at komme op igjen. Præsten svarede :...
Niels Povlsen på Gunderupgård er manet ned i et hul, de kalder Povlsens hul, det er syd for gården. Han kom ridende om natten så glubsk til stalddøren. Karlen kom springende op og troede, det var husbonden eller en anden fremmed, men så var der ingen Der var to præster om at mane Niels Povlsen på Gunderupgård, og de to var i lag med ham flere gange. Så...
A har tjent på Vilestrup i 38 år, og min husbond var Niels Juel, som ligger begravet nede i skoven på en plads, han selv i levende live havde ndset sig. Men han blev lige godt først begravet i kirkegården. Hans efterlevende kjæreste indgav så ansøgning om, at han måtte blive begravet i skoven, og den blev bevilget. Et års tid havde han ligget i...
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Karen Gregersen i Bjarlev var en forunderlig pige. Hun så bestandig varsler og havde en gang en morgen, da hun kom ud, set vognen spændt for, og den ene hest lagde sit hoved over på den andens hals, sådan at hun kunde se dens hoved over halsen. Da hun kommer ind, fortalte hun: «Du kommer snart ud at kjore, men du handler nok hest forinden, for det var en...
