293 datasets found
Danish Keywords: husbond Place of Narration: Odsgård Vinkel Vibor
Pastor Jessen han skrev således på en karls skudsmålsbog: Boniældto Niels Kristensen Solsten har tjent mig fra . ... til ... . Han begjæredo 14 daler i løn, jeg hud ham 18, men på grund af dovenskab og uorden har han ikke kunnet opnå det mål. Samme hans onde egenskaber har forvoldt mig mange bryderier og sig selv mange lussinger. Uen husbond, der ikke...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: “Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede”. Dertil svarer karlen : “A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der”. Agent P. Birch, Esbjærg.
Buchwald pa Gudumlund var oliers: en dygtig mand. og det er ham, der har gravet de mange kanaler. En gang kjorte han til Ålborg over Lusholms vase, og den var dårlig i gamle dage. Der kommer han til en gammel kone fra Klarupgård gods og får hende op at kjore. Blandt andet der så var på tale, spørger han også om, hvad hun syntes om husbond, lian fik ikke...
En pige tjente ovre i Randrup. Så brændte hendes husbonds gård, og så vilde de skylde hende for det. Hun nægtede imidlertid bestemt at have gjort det; hun havde synder nok på sig for det, for hun havde for 20 år siden sat ild på Hem præstegård. Sådan blev den misgjerning opdaget, og hun blev henrettet på Stejlebakkerne her vesten for byen i det sydøstre...
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. “Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst.” Ane Jensdatter, Lyne.
Henne ved Borg Sø er der et Sted, der kaldes Skibsted, og der lagde Folk ind med deres Pramme. Lidt længere omme er et Sted, der kaldes Brassenkast. Det er et ret skummelt Sted, og der er ikke ret mange, der har Lyst til at være der om Natten, og det kommer af, at der er Spøgeri. Prammændene har jo sådan en lille Kahyt, de kan ligge i om Natten, når de...
Kosakkerne lå her i Egnen, og da tjente min Husbond i Gjern Præstegård. Der var en 40 Stykker i Gjern. Om Søndagen samledes de på Gaden og sloges i Sten. Så sagde Folk til dem, at det var sært, de sådan sloges i Sten. Så svarede de: »Om der falder en Mand, det gjør ikke noget, wi er Fanden wælte mig nok igjen.« — De sagde wi — Der lå to i Gjern...
Frederik Jensen i Favrholt fortalte mig en Gang: Et Sted hvor a tjente, var mit Kammer lige ved Siden af Porten. Så en Nat hører a, te der kommer en Vogn kjørende der ind ad, og a ligger og tænker: »Hvad er det?« Da kommer der én til, og sådan blev der ved, og der kom en tolv Vogne i alt. A turde ikke stå op og se efter, hvad det var, for a kunde jo da...
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han...
En karl, der tjente på en gård i Ejstrup sogn, gik en aften ind til byen. Da han var kommen et kort stykke vej uden for gården, hørte han noget, der råbte om hjælp nede ved åen. Han løb da der ned, men der var ingen ting at se. Så gik han tilbage igjen og hørte nu tydelig, at én våndede sig og råbte om hjælp. Altså gik han hen til stedet anden gang, men...
På en stor gård, a tror nok, det er i Sest sogn, skulde pigerne om sommernætterne våge over deres bleg, for det kom ikke ind. Det var forbudt karlene at komme ind til dem om aftenen, men hvad, de gik jo alligevel. Så så de, der kom en hvid jomfru henne i haven, og så blev de jo forskrækkede: "Huha, der kommer æ jomfru!" Men så blev den henne. De blev...
Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Der var også en bar plet i min husbonds korn i Æsholt; det var af form som en grav. Da vi en dag kjørte der forbi, sagde a : «Men hvad er det for en bar plet? hvordan er det, I har glemt at så i der?» Og kornet stod endda så godt rundt om. Så svarer han lige så stille : «Det er min ligkiste. A gjentager svaret, for a tykte, det var kunstigt: «A tykker, I...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: “Har I nogle toldbare varer?” — ->Ja”, svarte de, “vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem?” — “Ja, vist skal I det, lad mig se dem!” Så vendte...
da.etk.JAT_05_0_00116
Kiiapkagor var store og flade, og vi gjorde mærker i dem med fingrene for at kjende dem. Okaenvad Mikkel-S.
da.etk.JAT_03_0_00232
Hvis en høstkarl levner for lange stubbe i skaret eller skårkammen, spørger man husbonden med bentydning dertil: -Er du ikke bange, du kommer i fodertrang i år?” Jeg borte en husbond bebrejde sin karl. at han ikke tog skar nok. “D” toe jo ent meje skar, end en ku slev a dot foer øwe<. Tre tagneg kaldes også en klæpling. Anden- halm knipper eller bus....
da.etk.JAT_01_0_00256
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen — sådan kalder de den høj endnu efter...
Vor oldefader blev fæstet på Kolding marked til avlskarl på en stor gård. "Men det kan være, du holder ikke af at hedde dreng, for det skal du hedde her." A, det tykte han kunde endda være det samme, når han blot fik hans løn. Så kom han i tjenesten. I det daglige blev der skjænket brændevin til karlene, men drengen skulde ikke have. Så klagede han til...
På en stor Gård, der hedder Sprekler, a tror nok, det er i Sest Sogn, skulde Pigerne om Sommernætterne våge ved deres Bleg, for det kom ikke ind. Det var forbudt Karlene at komme ud til dem om Aftenen, men hvad, de gik jo alligevel. Så så de, der kom en hvid Jomfru henne i Haven, og så blev de jo forskrækkede: »Huha, der kommer æ Jomfru!« Men så blev den...
da.etk.DSnr_05_0_00751