332 datasets found
Danish Keywords: husbond Place of Narration: Ersted
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
da.etk.DSnr_04_0_00200
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
da.etk.DSnr_01_0_00213
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?«— Jo,...
da.etk.DS_06_0_01300
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: “Hvor er du fra, og hvad er du?” — “A er fæhøwer i Hostrup.” — “Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har?” Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
da.etk.JAH_06_0_00114
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal “rime”, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
da.etk.JAH_04_0_00116
“At ride sommer i by” er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
da.etk.JAH_04_0_00046
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 3—4 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020