Fanden har ikke grædt uden én gang, og det gik således til: Der var en pige, der vilde så gjærne været i kirke en dag; hendes husbond skulde i kirke, men hun måtte ikke, for hun skulde sprede møg; der stod, jeg husker ikke hvor mange læs i roger ude på marken, hun skulde sprede. Så fik hun fat i Cyprianus og gav sig til at læse i den, og så kom Fanden og...
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
I januar måtte der ingen ting blive hængt ud til tørre, og for det gav min husbond den grund, at så kunde han ikke være i byen for sladder.
Frue nat må det ikke fryse, ellers vil det fryse i 10 nætter, om den sidste ,<a bliver st. Hans nat. Frue dag skulde fåreno tage to lam ved sit lår og takke sin husbond godt for dette år.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Der er et værelse på herregården Astrup i Salling, hvor ingen kan være om natten. Her inde har en gang en forvalter slået hans husbond ihjel. testrup højskole.
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
Søren Tind skulde en gang gå til doktor for hans husbond. Det var til Randers. Da han kom til Fladbro, kom en stor hund i følge med ham og fulgtes med ham et stykke, men så gik den forbi. Den havde nogle øjne så store, og de var som ild. Han var så syg, da han kom til Randers, at han tænkte, at han havde brækket hele indvolden af sig. e. t. k.
En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
Frue dag skal farene tage lammene ved sit tår og takke husbonden for et godt far. Mors. P. K. M.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
De hjådder, der blev fæstet fast, de skulde mode Pæjers dag, og så blev de i tjenesten til november. Fra Pæjers dag vilde husfolkene af med deres børn. Så kom de til at gå i skole, mens de var hos husbonden, fra Pæjers dag, indtil kreaturerne kom pa græs. De var ikke hos ham i julen, for de blev ikke fæstede inden efter jul. Thomas Nørgård, Næsborg.
I Ahg fejede en mand langs skjellet for at få kornet til at gro bedre på hans egen mark end på naboens. Meu så fik han en karl, der og«å skulde feje, og han fejede modsat vej, så fik naboen det gode korn, og hans husbond intet. S.-Saltum.
En mand fortæller, at da han i sin ungdom vogtede på Nihøjene ved Rækkende og stod og borede med sin kjæp ned i en af dem, blev den taget fra ham ned i højen. Da han kom hjem og fortalte det, skjændte hans husbond på ham derfor. Rasmus Olsen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
