En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
I Lild sogn på Hannæs findes Hidsted og Hulbakke. I Hulbakke er der dværgfolk. Manden i Hulsted havde gang til de dværge. Hau gik derhen hver aften, og konen vidste ikke, hvor han blev af. Hun spurgte ham ofte ad, hvor han gik hen, men han gav hende en vendedask for det, og huu fik ingen besked. Så snakkede hun med karlen, om han ikke en aften vilde gå...
I Nørbjcerg, en gård i Gjøtrup, havde de en hund, som aldrig tav nætter ud. Tæt ved gården var en lille høj. En aften, da karlen vilde gå til Drøstrup, kom han forbi højen og gav sig til at råbe efter bjærgmanden. Næste aften gik han igjen til Drostrup og bar sig lige sådan ad. Da kom bjærgmanden ud og spurgte, hvad han råbte efter ham for. Karlen vidste...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
I januar måtte der ingen ting blive hængt ud til tørre, og for det gav min husbond den grund, at så kunde han ikke være i byen for sladder.
Frue nat må det ikke fryse, ellers vil det fryse i 10 nætter, om den sidste ,<a bliver st. Hans nat. Frue dag skulde fåreno tage to lam ved sit lår og takke sin husbond godt for dette år.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Der er et værelse på herregården Astrup i Salling, hvor ingen kan være om natten. Her inde har en gang en forvalter slået hans husbond ihjel. testrup højskole.
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
Søren Tind skulde en gang gå til doktor for hans husbond. Det var til Randers. Da han kom til Fladbro, kom en stor hund i følge med ham og fulgtes med ham et stykke, men så gik den forbi. Den havde nogle øjne så store, og de var som ild. Han var så syg, da han kom til Randers, at han tænkte, at han havde brækket hele indvolden af sig. e. t. k.
Frue dag skal farene tage lammene ved sit tår og takke husbonden for et godt far. Mors. P. K. M.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
De hjådder, der blev fæstet fast, de skulde mode Pæjers dag, og så blev de i tjenesten til november. Fra Pæjers dag vilde husfolkene af med deres børn. Så kom de til at gå i skole, mens de var hos husbonden, fra Pæjers dag, indtil kreaturerne kom pa græs. De var ikke hos ham i julen, for de blev ikke fæstede inden efter jul. Thomas Nørgård, Næsborg.
I Ahg fejede en mand langs skjellet for at få kornet til at gro bedre på hans egen mark end på naboens. Meu så fik han en karl, der og«å skulde feje, og han fejede modsat vej, så fik naboen det gode korn, og hans husbond intet. S.-Saltum.
En mand fortæller, at da han i sin ungdom vogtede på Nihøjene ved Rækkende og stod og borede med sin kjæp ned i en af dem, blev den taget fra ham ned i højen. Da han kom hjem og fortalte det, skjændte hans husbond på ham derfor. Rasmus Olsen.
Pastor Jessen han skrev således på en karls skudsmålsbog: Boniældto Niels Kristensen Solsten har tjent mig fra . ... til ... . Han begjæredo 14 daler i løn, jeg hud ham 18, men på grund af dovenskab og uorden har han ikke kunnet opnå det mål. Samme hans onde egenskaber har forvoldt mig mange bryderier og sig selv mange lussinger. Uen husbond, der ikke...
