Der var en skytte her nede på Ørslev kloster, han havde gjort den akkord med deu Slemme, at alt hvad han holdt på, det skulde falde; men når han skød en hare og en ræv sammen i ét leje, skulde han høre ham til, og så måtte han komme og tage ham. Skytteu var ridende og havde hunde og skød nu så meget, te det var da forskrækkeligt. Det, herskabet ikke...
Der var en frue på Katholm, der af pengebegjærlighed havde givet sig hen til den Onde,og der var fastsat en tid,da han skulde hente hende nede i kjælderen. Pigen var den dag nede at tappe øl, og da hun kom tilbage, sagde hun: »Jøs, hvor a blev endda ræd, der var en stor sort hund nede i kjælderen, og den 3agde til mig, a skulde hilse fruen, te hun skulde...
For henved et par hundrede år siden var Morten Lime præst i Brørup og Lindknud. Han havde som så mange andre præster på den tid lovet at ægte formandens datter, men da han havde fået kaldet, glemte han, hvad han havde lovet, og giftede sig med en kjøbmandsdatter fra Frederits. Hun var imidlertid ikke af den bedste slags og ærgrede sin husbond meget. Det...
En mand på Spangerhede, der hed Færch, han solgte en hest til Ålborg for 600 rigsdaler. I samme tid tjente en karl der som kusk, han hed Jens Snårup og havde været dragon i Randers og var vant til at ride. Så red han på en dragonhest og havde den solgte hest ved hånden. Da han kom til Langbro kro på hjemvejen, gik han derind og vilde have en snaps og en...
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
En præst i Oster-Assels, Christoffer Weidemann, var god til at mane. Han blev en nat hentet over til nabosognet Blidstrup for at mane én, som i lang tid havde gået der, og som man ingen ro havde for. Hans karl var kjørende med ham, og da de kom til stedet, stod præsten af og sagde til ham. at han skulde blive holdende, indtil præsten kom tilbage og...
Povl Tøttrup, der boede på Dueholm kloster ved Nykjobing, døde, mens min moder tjente der. Da folkene kom op og skulde have deres meldmad, kom stuepigen ind og sagde: »Nu er husbond død.« Nej, det var løgn, sagde de, for nu gik han nede i studehuset. Så bad hun dem komme ind og se i kammeret, og der lå han godt nok. Han foer jo i alle markskjel, og de...
Oppe i 1 lensborg-egnen kjorte en mand det sidste af sit korn hjem fra marken, og det var kun et halvt læs. Det var en dreng, som kjorte hestene, og en gammel mand var der i vognen, som havde hjulpet ham i marken at læsse på. Allerbedst som de kjorer, tager hestene til at gå helt langsomt, og det hjælper lige lidt, hvor meget de pisker på dem, de kan...
I Mageltving by, Vesterborg sogn på Lolland, boede for en tredive år siden en mand ved navn Peder Rasmussen Lund, og hos ham tjente en karl, som nu boer i Ryslinge. En dag, da husbonden og tjenestekarlen og alle bornene var ude at kjøre, var Lunds kone samt tjenestepigen ene hjemme. Som de nu sidder og spinder inde i stuen, hører de fodtrin i gården, og...
I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
Der er også gode nisser til. En sådan opholdt sig en gang på herregården Skjoldemose i Sydfyen. Det år gik hoet for tidlig op mange steder, også på den gård, hvor nissen boede. Han var inderlig kjed deraf på sin husbonds vegne og besluttede til sidst selv at skaffe hø. Nu havde han set, at de Kroghenlunds folk havde ho i stakke uden for deres lade. Altså...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
Omtrent midt i Kongsted sogn, to mil nord for Præstø, ligger der en stor banke i en skov, som hedder Mørkebjcerg. Der har boet en trold. Han var slem ved bønderne fra Hyllede og Ledstrup, når de kom for sent af skoven om afteneu. Der var så en gang en karl i Hyllede, som var noget rask på det. Han mente, at han nok skulde magte trolden, så han ikke...
A tjente i en gård der nede i Alleen, og manden var hestehandler. Så kulde der komme en mand ude fra Vesterland, der handlede med stude, og være hos os om natten. Ved sengetid sagde manden: "Ja, nu kan I godt gå i jer seng, piger, for han kommer ikke i aften." Han kom lige godt og drev hans stude ud i engen omentrent ved midnatstide. Folkene vilde ligge...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen,...
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
