Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
En mand kom en aften sildig trækkende med en ko ind i en mands gård, og da han bar fået koen stilt an omme for stuedoren, går han ind og forlanger losi, idet han foregiver, at han skal til marked, men der er for langt at trække i aften. Det bliver tilstedt ham, og da manden selv vilde til marked, og det var langt henne, snakker de af, at de skal op og af...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
Jens Kusk var ude i Skive at hente hans Husbond, Forpagter Dichmann på Edkjær. Det var jo om Aftenen, og da de så kom forbi Breum Præstegård og hen imod æ Kloster, hvor de skulde dreje om til højre for at komme fra Landevejen og mod Eskjær Vej, så kunde de ikke komme videre. Der står nogle Tjørn ved Hjørnet, og dem kunde de ikke komme forbi. Så måtte de...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for...
Det er fortalt mig i Ballum, at det spøgte slemt på en Gård der. Hver Nat kom der én gående i Stalden i store Træskoer, og hver Morgen, Folkene kom op, gik der et Par Stykker Kræ nedslagne af en vis Bås og gik lose der inde. Det blev da så, at Manden ingen Folk kunde holde, de var bange for at være der. Så kom der endelig en Karl, som ikke var bange for...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
Der var en Karl, der tjente i Nørholm, og til ham kom der én om Natten og kaldte på ham og siger, han skal følge med ham, der var en Kjedel med nogle Penge i begravet ved den sydøst Hjørnestolpe på Laden ved Restrup. Der var nemlig et Stykke af Laden brækket fra, den havde forhen gået længere sønder, så Hjørnestolpen havde stået noget inde i Ladevæggen....
A tjente ved Hågen Møller i Søndre-Grønheden, og der var en bitte Knold norden for Gården, der så a så tit et blåagtigt Lys på den, især i tåget Vejr. Så snakkede a om, te der var nok Penge i den Knold. Den Gang havde de Ager om Ager og med store Lyngrene til Skjel. Så kom min Husbond i Tanker om, han vilde have den Lyngren pløjet, der gik tværs over...
I Vinteren 1900 tjente vor nuværende Tjenestepige Anna Petersen fra Rends hos Kommuneforstander Andreas Sørensen i Rends, og blev konfirmeret samme Vinter. En Aften vilde hendes Husbond og Madmoder i Besøg hos hendes Forældre, og da de nu åbnede Døren og vilde gå, så' Anna et Lokomotiv og 5 Vogne holde lidt sønden for Huset oppe oven for den søndre Toft,...
Min gamle Moster tjente som ung Pige i Dons, og hendes Husbond havde tre Arbejdsheste. Hun kunde nu høre meget Varestavn, og en Aften, hun sidder og malker, da ser hun, de trækker Hestene ud og hen for en Vogn, der stod ved Døren, og der spændte de dem for. Hun hørte ingen Ting, men hun så' det. Så fortalte hun det siden til Husbonden, og de grinnede ad...
Et Par Drenge i Visby gik en Aften med Kirkevejen hjem og fulgtes med nogle andre unge Folk. Så siger en Karl: »Gå af Vejen, Danske Sagn. II. 24 der kommer en Ligskare.« Siden fortalte han, at der var 4 små brune Heste for 2 Vogne. Den ene Befordring var Lavst Sørensens, men den anden kjendte han ikke, og han kunde se, at Liget var et Barn. Hen ad...
Røgteren på Villestrup måtte hver Nat ligge og tage Kalve fra Køerne. Så klagede han sig til hans Husbond over, at han der skulde rejse sig hver Nat, og så var der alligevel ingen Kalve i Kalvestien om Morgenen. Så siger Forpagter Hagen: »Jeg giver dig Lov til at smide den første i Kanalen, du nu tager fra igjen.« Så gjorde han også det, men da han smed...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
De Erritso troldhekse var vidt berygtede. Især varder éu, de kaldte æ Bjærgmand. Folkene i omegnen søgte ham, og a har også været ved ham og fået en bullen fiuger signet. A kunde slet ikke sove eller være i sengen om natten for den. A var den gang en 15, 16 år. Så sagde min husbond til mig: »Du skal gå om til æ Bjærgmand « Ja, så gik a og kom ham i tale....
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
