En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
En Gårdmand i Tårs ved Navn Thomas Led vilde holde et stort Barselgilde. Han gik da omkring til Naboer og Venner for at indbyde dem. Da han var færdig, kom hans Karl, som havde tjent ham i mange År og var som et Medlem af Familien, ind til ham og sagde, om han ikke måtte indbyde Trolden, som boede i Bodilshøjen ikke svar langt fra Gården. Det syntes...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
