En mand i Frydendals sogn i Holbæksegnen fortalte, hvad jeg selv i Fyen har hørt lignende, at en lille pige, som endnu ikke kunde snakke redt, sad udenfor husets dør og spiste mælkegrød næsten daglig, men en dag opdagede forældrene med skræk en snog, der spiste hos barnet, og inden de kunde komme til, så de, at den lille slog snogen på hovedet, fordi den...
I Hovgårds Mark så' jeg en Aften silde en Ildkugle komme op af Jorden, den stod så stille lidt, hævede sig igjen og gik i en Bue et Stykke hen. Så dalede den, stod stille og hævede sig atter. Det gjentog sig sådan tre Gange, og da forsvandt den. Jeg troede, det var Ilden fra en åben Dør og ind på en stor åben Skorsten, da der lå en Gård lige for, men det...
Når Muldvarpen skyder op i en Stue eller ved eller ud for en Stue, så siger man, at der døer et af Husets Folk, inden Året er omme. Gårdm. Kristian Andersen, Kjertinge.
Vi havde en Høj i Engestofte, der hed Troldhøj, men nu er den sløjfet, dog bærer Husene der omkring endnu Navnet Troldstedet. Mange gamle Folk har fortalt, at den Høj til visse Tider stod på Ildstøtter, og Troldene dandsede der inde. Tømrer Frederik Larsen, Døllefjelde.
Det skete en dag, at en mand her i byen, Søren Brink, blev henne og så kom der en ræv her runden om husene og stederne, og folk rand efter den og vilde da tage den. Endelig til sidst fik de den gjent ind i en fåresti. Da de kom så derhen og vilde se ind og have ræven, da stod denher mand og trak i hans klæder der inde, se så kunde de se, hvem ræven var....
En bagvendt hestesko, befæstet til husets dørtærskel, varer huset for Fandens besøg. H. V. R.
Herremændene på Sneumgård og Krogsgård havde et horn i siden på hinanden. Manden på Krogsgåid lod Ellevehusene bygge for at få alle de fattige folk i omegnen derud at bo, så at de kunde komme til at falde Sneumgård til byrde. Husene lå jo i Tjæreborg sogn, som helt og holdent lå til Krogsgård, men de lå nærmere ved Sneumgård, og fattige folk vilde da...
I Mads Hansens gård i Albjærg brænder der et lys, som stundom viser sig i dagligstuen eller én af de andre stuer; men til andre tider viser det sig ude omkring i udhusene. Mads Hansen har selv fortalt, at han har set det mange gange. Det har eu flamme på omtr. en halv alen, og kan oplyse en stue stærkere end en lampe; men når han har provet på at gå ind...
I gamle dage gik der hver juleaften på Kværndrup gade en gron dreng, og en tid efter at drengen havde gået der, kom kirkelammet på gaden. Alle folk måtte holde sig inde juleaften og ikke komme på gaden, for modte de den gronne dreng eller kirkelammet, gik de fra forstanden. Alle porte og dore måtte lukkes godt i, ti kom enten den gronne dreng eller...
I Vantinge kirke skal der være et kirkelam. Det har et foderleje oppe på hvælvingerne og varslede ofte for husene i gammel tid, når nogen skulde do. En aften så en mand der i byen, at der uden for hans hus løb et dyr, som han antog for en kanin, og han kaldte på sin kone, for at hun skulde hjælpe ham at fange den, men i det samme blev dyret usynligt, og...
I et af husene i Limbjærgene ved Himmelbjærget byttede bjærgfolkene deres børn. De havde fire, det ene efter det andet af den slags. De var lige store, og når de blev tyve år, så dode de. De gav ikke anden lyd fra sig end brøl. De havde alle sammen hugtænder og gik på fire, og havde negle, der lignede mere kløer end negle. Min fader så to af dem. Hårup.
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
Den, som glemmer at sige glædelig jul, skal have af mangleholtet. Julemorgen skal man altid meget tidlig op for at få sylte og sigtekage og for at hilse glædelig jul til alle husets beboere. Nu taber den skik sig at give præst og degn julerente: en sigteeller hvedekage. Der. hvor arbejdsmanden har hostet, skal han også holde Mikkelsdag, og da skal han...
Vi havde her i gården to dyner, hvori der ikke var andet end havreavner. Dem lá a på i mange år, siden a blev gift. Når husene lå solret, havde vi en skure i vinduet, hvorefter vi kunde se, når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Vi spiste meget ærtebrød. Det var så pænt gult at se til, men det smagte ikke godt. Fårup og Sabro.
Inde i gården her var en lille bitte kringgård med et bitte jorddige om og et par stange i, som kaldtes blegestøtter. Så lå der et par pinde vandret hen ad dem, som kaldtes blegestange. De var jo til at hænge hørgarn på. Udenfor kringgården var møddingen, og den var så dyb så dyb: og langs om med husene var en lille pikning. Bag ved stuehuset var en...
Kancelliråd Skov på Randrup kom en dag listende ud af døren og gik og stødede sig hen til vedkastet. Der lå gamle Palle og var fuld. Så skjældte Skov ham ud for et fuldt svin. Palle kikkede lige op og sagde: "Som herren er, så følger ham svende." Skov var nemlig selv meget slem til at drikke, og det var derfor, han måtte gå og støde sig til husene. Der...
Kreaturerne gik ude hele vinteren. Folk drev dem ud om morgenen, og så gik de løse hen ad bakkerne langs Rinds bæk og hen ad Vindum skov til og ind i den. Derfor er alle bakkerne trædne i stier, den ene oven over den anden, og det har kreaturerne gjort på deres marscher. Når det var en snevinter, kjorte de ned til Salling efter halm. I førstningen kunde...
Når hosten var forbi, skulde der, i det sydlige Jylland, bages en stor rund sigtekage (hostkagen) til hverr som havde hjulpet med hosten, så vel husets egne folk som de fremmede. Tjenestefolk bar stundom deres hostkage hjem til deres forældre. E. T. K.
