Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Den bakke vest for Skjærum-bro, hvor klosteret og kirken har ligget, bliver mest kaldt Tornebusk-bakken, fordi der på den vokser nogle store tornebuske, men ellers bliver den også kaldt Munkebakke og Kirkebakke. Der skal stadig have været 12 munke i klosteret, men man siger, at de blev så ugudelige til sidst. Neden for det sted, hvor klosteret har...
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
Når ræven kommer nær til husene, får vi forandring i vejret. M. Møller.
Byen Odense har sit navn af, at da Odin boede på Næsbyhoved slotsbanke, blev de første huse byggede der, hvor nu Korsgade er. Odin stod da med sin kone ude på bakken, hun pegede på husene og sagde: "Odin se!" og deraf fik byen navn. j. p. M.
Det bliver frostvejr, når kragerne kommer ind til husene. 1364 og 65. M Rosenkjær.
Når skarnbasserne om efteråret flyver stærkt mod husene om aftenen, så får vi regn anden dag og måske flere dage i træk. Da søger de nemlig hjem og begynder at grave dem ned. Chr. Møller, Ringive.
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
Både konen og pigen sad og bandt dagen ud for at få en skilling til husets fornødenbeder. De skulde hver binde en trøje fra morgen til sengetid og endda passe al deres bestilling. De måtte ikke gå i seng, inden trøjeu var bunden færdig. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00353
I Vollerup ved Flakkebjærg har Kristen Larsen en gammel Maltkølle, der står endnu. I den Tid de lavede Malt, da lå der en stor sort Hund uden for Køllen, så længe der var Ild i den, og fremmede kunde ikke gå derind, men Husets Folk, der havde lovligt Ærende, de kunde nok. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark. Særslev Højskole. Gimlinge S., V....
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
