Det var noget af vor Familie, der ejede Bindeballegård, og det var fuldt af Spøgeri over æ hele Gård. Det begyndte med, at Manden en Aften, lav han kom ud og vilde fodre Kræ og Heste, kunde mærke, at det var ligesom tosset, og æ Sved sprang af det, og så var alle Dørene der ude hængt af og smidt rundt omkring. Æ Hakkelsekiste lå ovre imellem æ Heste. Æ...
Der blev fundet et Pengeskrin i Tværsted Klitbakker, og der var en Del Penge i og en Del Obligationer og Beviser for Penge, og det Skrin skulde være indkommet fra en norsk Jagt, der var strandet her på Kysten. Den, som fandt det, han tjente i Nørre-Tværsted hos en Mand, hjet Jens Nielsen Kalvehave, og han havde Kusk til Navn. Da han havde nu fundet...
I Året 1877 fandtes i Dallerup Skov på et sid Sted, der var et tilgroet Kjær, Ligene af et Mandfolk og en Kvinde. Det er et lille Stykke til venstre for Vejen ad Horsens. Lige til højre for Vejen er en Planteskole, og der skulde tages noget Mosejord op af Kjæret at gjøde Planteskolen med, og ved den Lejlighed fandtes da Ligene. De lå med Klæderne på og...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
For mange år siden brændte Lønborg præstegård og to bøndergårde, som lå tæt op til den. En kone, hvis fødegård brændte ved den lejlighed, har fortalt mig en del om varsler vedrørende denne brand. Ude i et hjørne i præstegårdshaven stod der et stort asketræ, og det fortaltes almindelig, at når det træ blev hugget om, vilde præstegården brænde. Der skulde...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
Jeg har tilforn mældet om den store å, som går tæt forbi Jandrup kirke, samt den store force, som havet med sydvest storm besynderlig der igjennem haver. Derved er det i min faders tid og udi mit minde nogle gange sket, at floden har undertiden ganske borttaget og undertiden med salt vand fordærvet og sammenskyllet en stor mængde hø, ja bortflydt hele...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
