Når ræven kommer nær til husene, får vi forandring i vejret. M. Møller.
Byen Odense har sit navn af, at da Odin boede på Næsbyhoved slotsbanke, blev de første huse byggede der, hvor nu Korsgade er. Odin stod da med sin kone ude på bakken, hun pegede på husene og sagde: "Odin se!" og deraf fik byen navn. j. p. M.
Det bliver frostvejr, når kragerne kommer ind til husene. 1364 og 65. M Rosenkjær.
Når skarnbasserne om efteråret flyver stærkt mod husene om aftenen, så får vi regn anden dag og måske flere dage i træk. Da søger de nemlig hjem og begynder at grave dem ned. Chr. Møller, Ringive.
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
Både konen og pigen sad og bandt dagen ud for at få en skilling til husets fornødenbeder. De skulde hver binde en trøje fra morgen til sengetid og endda passe al deres bestilling. De måtte ikke gå i seng, inden trøjeu var bunden færdig. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00353
I Vollerup ved Flakkebjærg har Kristen Larsen en gammel Maltkølle, der står endnu. I den Tid de lavede Malt, da lå der en stor sort Hund uden for Køllen, så længe der var Ild i den, og fremmede kunde ikke gå derind, men Husets Folk, der havde lovligt Ærende, de kunde nok. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark. Særslev Højskole. Gimlinge S., V....
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
Der skal en gang have boet tre heksemestre her i Drostrup, de boede hver i sit hus, og den ene boede lige over for denher gård. Den ene hed Bertel Venæborg, og den anden hed Jørgen Sperup, og den tredje hed Jens Silkeborg. Det var virkelig hekse, men de var imod hverandre, og hvad den ene gjorde ondt, det gjorde den anden godt. A kan godt huske, hvor...
De havde i Søndergård i Ovnstrup taget nogle sten i Nejsum bakker og med de sten sat to stumper mur imellem stalden og laden. Siden kunde hovederne ikke stå i stalden om natten, og der var da noget, som havde færdsel der imellem husene og ikke vilde have den mur dér. skjæve.
Når krager og ravne flokker sig skrigende og kredser om husene, vil der ske dødsfald. P. K. M.
Nærmer viben sig husene i marts og april, bliver det et ufrugtbart år. M. Rosenkjær.
Det forste par strømper, et barn får, må man ikke strikke nye fødder i, ti gjør man det, vil barnet en gang komme til at brække et ben. H Petersen.
På Tyborøn har de deres skibe liggende uden for æ dør, og når havet bliver galt og går ned imellem husene, så véd de ikke andre råd end at gå i bådene og sejle oster. Efter bellig-tre-konger er de trygge, men før jul er det ikke sådant. Niels Lisbjærg, Hove.
Henne ved Nebbelunde Kirke i min Fødeby brændte et Hus, og de kloge Koner i Byen havde i Forvejen set Vareild derfor. De gamle fortalte meget om Vareild, den gik hen over Husene som en Flamme, og det var et Tegn på, at det Hus skulde brænde. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, Falster.
Blomstrer et Frugttræ langt hen i Sommeren, findes hvide Blade på Grønkålen, eller skyder Muldvarpen op under Fodstykket, skal en af Husets Folk dø i det År. Beskr. af Vigerslev og Veflinge. J. F. Boesen.
Når de havde en sølvknap i enden af deres svøbe, og de så kunde ramme en hare af dem, der rendte omkring ved husene, med den knap, så blev den til, hvad den virkelig var, et menneske. Den hare rendte altid og hoppede på tre ben og var altid i vejen for folkene, når de kom kjørende, og så bavde de ikke held med dem, men væltede undervejs. E. T. K.
Udenfor Uldum ligger mod nord nogle få huse, som kaldes Godrum, men da husene ligger så tæt ved byen og nu regnes med til den, er navnet snart gået bort og bruges nu kun sjældent, og da mest af de gamle. Navnet skal være opstået ved, at nogle tjenestekarle og daglejere fra Rask en gang var bleven uenige, og daglejerne havde måttet trække sig tilbage hen...
