Den gamle Lavst Olesen i Bindslev by havde da også en avis en gang imellem. I skumringen sad han så og læste i denher avis, men han brugte altid den maner at læse alle spalterne tværs over. Når lian kom til nedreenden af en side, udbrod han: Ak herregud, der var da meget skjunt på den side . Mette Sofie Larsen, Bindslev.
Mens min moder tjente hos Lavst Olesen i Bindslev by, lod hun en gang være med at tælle brødene, da de bagte, for at se, hvordan konen vilde te sig. Da brødene nu var komne ud af ovnen, siger konen, hun hed Mette Olester: »Nu glemte du vel ikke at tælle kagerne?« »Jo, det glemte a.« »Åk, Herre Gud, Mette Sofi, så bliver det da også galt, nu vender...
Min bedstefader var en gang kommen til Uggerby kro, og der var de ved at spille kort. Så kom der en fremmed ind til dem og spurgte, om han ikke kunde få et blad med. Jo, (tg de spillede videre, men nu vandt han hele tiden. Så faldt der et kortbrev på gulvet, og én af dem vilde så bukke sig ned for at tage det op. Da blev han vaer, at deu fremmede havde...
Når ræven kommer nær til husene, får vi forandring i vejret. M. Møller.
Byen Odense har sit navn af, at da Odin boede på Næsbyhoved slotsbanke, blev de første huse byggede der, hvor nu Korsgade er. Odin stod da med sin kone ude på bakken, hun pegede på husene og sagde: "Odin se!" og deraf fik byen navn. j. p. M.
Det bliver frostvejr, når kragerne kommer ind til husene. 1364 og 65. M Rosenkjær.
Når skarnbasserne om efteråret flyver stærkt mod husene om aftenen, så får vi regn anden dag og måske flere dage i træk. Da søger de nemlig hjem og begynder at grave dem ned. Chr. Møller, Ringive.
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
Både konen og pigen sad og bandt dagen ud for at få en skilling til husets fornødenbeder. De skulde hver binde en trøje fra morgen til sengetid og endda passe al deres bestilling. De måtte ikke gå i seng, inden trøjeu var bunden færdig. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00353
I Vollerup ved Flakkebjærg har Kristen Larsen en gammel Maltkølle, der står endnu. I den Tid de lavede Malt, da lå der en stor sort Hund uden for Køllen, så længe der var Ild i den, og fremmede kunde ikke gå derind, men Husets Folk, der havde lovligt Ærende, de kunde nok. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark. Særslev Højskole. Gimlinge S., V....
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
Der skal en gang have boet tre heksemestre her i Drostrup, de boede hver i sit hus, og den ene boede lige over for denher gård. Den ene hed Bertel Venæborg, og den anden hed Jørgen Sperup, og den tredje hed Jens Silkeborg. Det var virkelig hekse, men de var imod hverandre, og hvad den ene gjorde ondt, det gjorde den anden godt. A kan godt huske, hvor...
De havde i Søndergård i Ovnstrup taget nogle sten i Nejsum bakker og med de sten sat to stumper mur imellem stalden og laden. Siden kunde hovederne ikke stå i stalden om natten, og der var da noget, som havde færdsel der imellem husene og ikke vilde have den mur dér. skjæve.
Når krager og ravne flokker sig skrigende og kredser om husene, vil der ske dødsfald. P. K. M.
Nærmer viben sig husene i marts og april, bliver det et ufrugtbart år. M. Rosenkjær.
Det forste par strømper, et barn får, må man ikke strikke nye fødder i, ti gjør man det, vil barnet en gang komme til at brække et ben. H Petersen.
På Tyborøn har de deres skibe liggende uden for æ dør, og når havet bliver galt og går ned imellem husene, så véd de ikke andre råd end at gå i bådene og sejle oster. Efter bellig-tre-konger er de trygge, men før jul er det ikke sådant. Niels Lisbjærg, Hove.
Henne ved Nebbelunde Kirke i min Fødeby brændte et Hus, og de kloge Koner i Byen havde i Forvejen set Vareild derfor. De gamle fortalte meget om Vareild, den gik hen over Husene som en Flamme, og det var et Tegn på, at det Hus skulde brænde. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, Falster.
