En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: Dævlen...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
I Bisgård (bispegården) i Panderup, Jetsmark sogn, går det ikke al tid rigtig til, især har der i forrige tider været meget skidteri, da de gamle bygninger stod. Således gik der ofte en gjenganger med et lys i den ene hånd og en kornskjæppe i den anden. Han søgte loftet og havde svært travlt med at måle korn, under hvilket arbejde han gav sig ynkelig....
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
På Følle mark ved Kalvø vig findes nogle sten i en runddel, kaldet de syv Sandemænd. Samme sten skal engang have været mennesker, der forsvor sig på stedet, hvor de står, og så blev til sten. r. h. k.
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
I et trebundet markskjel imellem Bægård og Mosegård i Lyngå sogn og Rosenlund står en pæl, under hvilken et fruentimmer, kaldet Rode-Dands, er nedmanet, og man hører den dag i dag-ordene: "Ryk, så skal a trykk'" når man rokker ved pælen. r. h. k.
Da den sorte død grasserede i Jylland, blev i Roum sogn kun ét menneske tilbage. Han ventede døden ligesom alle de øvrige, hvorfor han kastede sig en grav på kirkegården, ved hvilken han vilde lægge sig, når sygdommen angreb ham, håbende af et efterlevende menneske en gang at blive styrtet i graven. Imidlertid fik han ikke den gang graven nødig, ti han...
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
På Helstrup i Skjød sogn boede i gamle dage en frue, som flittig besøgte kirken. Det hændte en gang, at en præst langvejs fra skulde forrette tjenesten i Skjød. Han frygtede for at komme for sildig og jog derfor rask af sted, men da han var kommen igjennem Lyngå, ringede klokken i Skjød kirke. Han sagde da: »Nu hører jeg Skjød kirkeblomme, nu venter de...
For mange år siden var der en mand på Vilhelmsborq, der havde en datter, og hun kjørte en gang fra Århus og hjem til gården i en karet sammen med en løjtnant, men han voldtog hende undervejs, og da hun var helt fortvivlet over dette her, så lukkede hun sig iude og vilde aldrig se nogen mere. Hun fødte jo vistnok et barn, og det begrov hun der ude i...
I eller ved Vilsted har fordum boet to underkonger, den ene på Vilsted, og den anden på et lille næs, der længere til oster springer ud i søen. Disse to konger holdt et søslag på søen, og den ene af dem ved navn Volters eller Voldemar faldt i slaget og er begravet i en høj, som ligger øst for byen og endnu kaldes Volters høj. At der på Vilsted sø kan...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
