En meget flot klædt handelsrejsende kom ind til Anders Lavrsen i Brande kro. Han spankede meget vigtig omkring, lastede vejene og kaldte hvert hus, han kom i, for Satans huller. Her findes vel ikke en gang her i byen en barber. Kromanden tænker sig om og siger endelig jo. Sà springer han om til sin nabo, Adolf Olsen, der var hans svoger, og siger:...
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
Pa landsiden af ploven borede de huller med naver og satte sten ind, for at det skulde ikke slide for meget. Der kom en bitte knægt op at ride pa den forreste hest, når de pløjede, og han fik tit plovkjæppen i hovedet i stedet for skjænd. De havde træharver med trætænder i. Når de havde harvet en halv snes gange over med træharven, og det var blevet...
A havde en lille Pige ved mig, der lied Ane Sofie, og hun var blind og havde altid været det. Så kom der en Mirakeldoktor ind til os, der rejste omkring, og han siger: »Hvad skader den lille Pige?« Ja, a vidste det ikke, men a talte ingen Ting om deller. »Ja, hun skal hjælpes.« »Det kan du ikke,« svarer a ham. »Det skal da proberes,« siger han. Så siger...
Hr. Ole ligger begravet i Tårnet i Vallekilde Kirke der, hvor der nu er sat Stole. Han manedes ned af Provst Bech. Jørgen Karlsen var hans Kusk, og så kom Provsten ud til ham en Aften og flyede ham en Grime, som han skulde lægge på en hvid Kalv med røde Øren ude ved Stakkehaven. »Nu kan du trække den ned til Mosen, så skal jeg strags være der.« Den Gang...
A kan huske, det sidste af Husene faldt ned der, hvor den sorte Kro stod. I Pottemagernes gode Tid var det en meget besogt Kro, og der var som en Korsvej, for der skilles Vejene til Vejle og Horsens. Horsens-Vejen kaldtes også æ Hattesvej (Hattingsvejen). Vejlsted Kro er meget ældre, og der skiltes Vejene til Horsens og til Kolding. Koldingvejen kaldtes...
En Del af Jorderne i Ulfborg Sande skal oprindelig have været gode, men så mener man, at Skovene er afbrændte, og derefter er Sandflugten kommen og har på sine Steder lagt et tykt Lag Sand over den gode Jord, hvad der ofte viser sig at være Tilfældet. Mange Steder er der nemlig Spor af gamle Agerfurer, og Folk, som arbejder der, træffer ofte på Steder,...
A har hørt Tale om tre Kirker, der er blevne revne ned i Odder-Egnen. Den ene har ligget imellem Oldrup og Håderup. Vi kaldte Pladsen den øde Kirkegård, og a kan huske, der var Tegn til Grave, det var som store Muldskudder. Den anden lå på Fildrup Mark, og Kirkegårdsmuren ved den har a set så tit. Det har vist kun været en lille Kirke, da Kirkegården kun...
En gang kunde vi ikke få smør og kjærnede i 2, 3 dage. Fløden var sej og ingen ting til, så vi kunde ikke en gang bage pandekager af det, men slog det hen. Så kommer der en gammel Nordmand, som gik med bikuber, og han vilde da bede om noget at spise. Min moder gav ham noget surt mælk at søbe og så en bid brød til. "Det er godt mælk", siger han, som han...
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
En trolovet pige, hvis kjæreste var rejst langt bort, gik tidlig og silde og tænkte på ham. Sådan gik hun også en mørk aften på en ensom sti langs med en eng, og pludselig kom én til hende og begyndte at følges med ad stien. Hun blev så underlig ved det, for hun syntes, at det var hendes kjæreste, og så syntes hun alligevel ikke, at det var ham. Den...
En ungkarl på en sytten, atten år, der var en hel del modig, gik en måneskinsnat ved midnatstide hen ad en vej. Allerbedst som han går, kommer han til et kvindfolk, der står og graver så meget ivrig ind i kanten af et bakke. Så siger han: "Gud hjælp dig!" Den svarte ikke. Han sagde det én gang til. Den svarte endnu ikke. Så siger han det tredje gang. Da...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og...
Både Svenskerne og Kosakkerne var herinde. Da lå der en by på en del af Rask mark, som hed Skejby. Så var det en aften, der var dands inde i Skyygeslund skov; der bliver Svenskerne, som lå i Skejby, og Kosakkerne, som lå i Flemming, uens med hinanden og kommer til at slås, og de i Skejby pryglede dem, der lå i Flemming, og driver dem hjem. Anden dagen...
Efter pestens tid er hele egnen der oppe ved Lystlund bleven øde, og endnu ved slutningen af forrige århundrede bestod hele byen kun af to gårde, Lystlundgård og Katborg. En del af jorderne skal oprindelig have været gode, men så mener man, at skovene er afbrændte, og derefter er sandflugten kommen og har på sine steder lagt et tykt lag sand over den...
I Engesvang by har en gang stået en kirke, som nu forlængst er ødelagt. Der var en præst, som havde været på en rejse ned til Vesterhavet, og han havde da ved stranden fundet en smuk kvinde, som var kommen i land ved et skibbrud. Han tog hende så med hjem som sin hustru. Da præsterne ikke den gang måtte gifte sig, blev han tilsagt til at møde for bispen...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
