Udi Dalby mark, vesten for byen, ligger et bjærg, kaldes Elnebjærg, er ikke højt, men langt og strækker sig i sønder og nør. Derpå siges to kvinder at have stået og kast til måls med to store stene. Den ene sten findes udi en mands have i Dalby, den anden lå ude på marken og er nu ført til byen og sat udi et stengjærde. Udi hver af disse stene findes fem...
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Der er en høj, der kald.- Skaltitwj, den ligger .hu gård- ej. ndom, de kal.hr l'arkgárd.n, ..g d.-r de set ellefolkene rende omkring og hoppe over agrene i hostens tid. Når der kom nogle og nærmede sig, så rendte de ind i højen igjen. De rendte også ned og drak deres gode øl i gården. I nordvest fra den høj er der nogle store huller, der kaldes...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
En mand i Vinding havde ord for at kunne hegse, og folk kom til ham, for at han skulde vise igjen og helbrede forhegsede kreaturer. En mand fra Gårslev kom til ham, for hans kreaturer var forhegsede. Han trykkede sig ved at følge med. Men da han endelig sagde ja og kom derhen, kunde han nok se, at der var noget andet i vejen, for kohuset var utæt og...
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
En mand i Mønsted la og sov oppe pa lians mark, og så slap han ned i jorden. Det var en gammel grav, der sank sammen. Det er somme tider, der lober en hel lang stribbel ned. En mand, der hedder Jens Andersen, som a har tjent, og som bor i nærheden af kalkgravene, han må fylde op af hans jord hvert år, når der løber nogle stykker. De mener, at der er...
Pintsedag rejstes majbogen. Nar der ikke var grene nok, borede de huller i stammerne og slog knager i hullerne. Der kom hver pige og hængte sin krands, og når en karl så var god til at klyve, tog han den krands, som hans gadelam havde hængt, og kløv op med den og hængte den længere op i træet. Den karl, der kunde klyve højest op i toppen, han var den...
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
Der er en ulvegrav ude på den holm i Ullits kjær, der kaldes Ullits holm. Der er også en ulvegrav på Alstrup ejendom her sønden og osten for kirken. De huller var så store og dybe, te dether hus kunde sta på enden i dem, og de var trinde, for at ulvene ikke kunde komme op igjen af dem. Her ude på Ullits holm havde de lagt lad over graven og en gås nede i...
Den Gang a var en 15, 16 År, tjente a ved Jens Madsen i Øred, Øse Sogn. Hans Kone viste mig en Dag Cyprianus, som Manden var i Besiddelse af. Den var af Størrelse som Balles Læsebog, og Bogens Navn stod på Titelbladet med røde Bogstaver. Der stod et Råd i den til at undgå Hugormebid. Man tager en år-gammel Hesselkjæp, og når man så træffer en Hugorm,...
Der er et Værelse på Skovsbo, der er bestænket med Blod. Ejeren havde forskrevet sig til den Slemme, og da Tiden kom, at han vilde hente ham, så lukte han sig inde i det Værelse og stoppede alle Huller ved Vinduer og Døre, men glemte Nøglehullet. Der kom Fanden så ind af og pinte og plagede ham der inde så længe, at han til sidst fløj væk med ham, og nu...
Fra den nordlige Ende af Helnæs går en meget skarp Højderyg ud mod Nordøst, og den kaldes Hovlebjærg (o: Halebjærg). Efter gammel Fortælling skal der i dette Bjærg være begravet en Guldhest, og Stedet, hvor den ligger, skal kunne kj endes derpå, at der i Græsset sees Mærker som af syv Syvtaller. Flere har søgt efter de Mærker i Græsset, men ingen har...
Der skal i ældre Tid have været fast Bro og Vej over ved Slusen. De gamle talte om, at der var to store Fordybninger i Jorden, som de kaldte æ gamle Slusehuller, og der imellem dem var Vejen. De Huller var ved denher Side, før en kom til Broen. Den Gang var Vandløbet ikke på det Sted som nu, men Udløbet flyttede sig en Nat ved en Stormflod. Det har...
Jomfruernes Kilde eller Tågerå-V ældet ved Bødeskov i Vigerslev Sogn besøges endnu af og til ved Sommertid, men standser af sig selv, når de Besøgende kommer i Klammeri om Vandet. Sagnet lader den opstå, da Avnsgård forgik, idet tvende denne Borg tilhørende Jomfruer spaserede der og sank i Jorden ved Siden af hinanden i samme Øjeblik, som Gården med Folk...
Kirkeklokken i Errindlev havde fra Begyndelsen så stærk en Klang, at da de ringede med den første Gang, da revnede Tårnet, og så blev der boret Huller i Klokken og sat Blynagler i. Det kan < 1 1 1 <j l S d ei h Også godt ligne efter det, når man ser på den, men de går ikke helt igjennem. En Gang floj Knebelen ud af en af Glughullerne og fløj ud i...
Henne ved Brøndum Kirke ligger der en Sten med fem Huller i, og Tårnet hviler endog på en Kant af den. Min Moder har fortalt mig, at der var to Trolde, der byggede Brøndum og Hvidbjærg Kirker, og den Trold, der byggede Brøndum Kirke, var så stor, at han sad på hans Knæ og murede Tårnet. Så blev Tårnet for højt, og da Trolden i Hvidbjærg så det, så blev...
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
En Åme kan spytte Skarn på Folk. Det mærkelige herved er, at der bliver lige så mange Huller på det ramte Sted, som der er Øjne på Dyret, og det er mange. De sidder hen ad Siden på Kroppen. Jeg har tit hørt Tale om dem, og at Folk er blevne åmeblæst. En Mand her i Helium, der som Dreng gik i et Krat og passede Kreaturerne mellem Lyngbakkerne, er bleven...
