En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
I Kjøbcnhavn skal det være en almindelig skik at sende en funden hestesko til den nye bolig med et brød, forend man flytter ind der. Så kommer man ikke til at lide nogen mangel. Nik. Chr.
Der er to huller i Hyllested bjærge, det ene hedder Blommehullet og det andet Æggehullet. Deri skal to hekse være blevne brændte af manden på Rugård, Jørgen Arnfeld. Den ene heks hed Blommen, og den anden hed Ægget (?). Lærer Jensen, Brabrand.
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
Der var en gang rovere i Allerup bakker, og de boede i huller, der var gravet ind i bakkerne. Peder Vestergård, Jigskov.
I det norderste og vesterske Hus i Store-Brøndum var der to Huller på vestre Ende nede ved Foden af Huset, og der skulde bestandig være Åbning. Det var, som noget havde Fart der ud og ind ad. Hans Lund, Madum Sø. Brøndum S., Helium H.
Neden for Bjærgene imod Stranden ligger en Sten, der kaldes Hegseleret. Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten. En Kjæmpe. ovre i Ty har kastet den efter Sejerslev Kirke på Mors, og der er mange Huller i den, som er Mærker efter hans Fingre. Niels Vig, Øster-Vandet. [Sejerslev S., Morsø Nørre H.J?
Der, hvor Grønvang kom til at ligge, der så' vi flere Gange et Lys som et stort Muldskud eller som en Tørveskrue. Dér kom den til at ligge, da den blev flyttet ud fra Vejen By. Da var der nøgen Mark, hverken Spor af Huller eller Bygning den Gang; men det var rigtig dér, hvor Gården kom til at ligge. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Der er to store huller vesten til Fovlum kirke, de kaldes Roverhullerne. Men nu er de jævnede. per Ladefoged, Årup.
ISimested kirke findes endnu bjælker fra Skatskov, men nu er der steds ikke andet end kratskov. Skatskov har været brændt af tre gange for røveres skyld. Man kan endnu se de store huller, hvor de havde deres handel. nik. chr.
Der sidder en sten ovre \Farrup kirkegårdsdige med fem huller i. En kjæmpe i Vilslev har smidt den efter Farrup kirketårn. peder frøsic, hillerup.
da.etk.DS_03_0_00212
En kjæmpe i Salling kastede sten efter Fovlum kirke, men de kom ikke længere end på Dollerup strand. Der er en med fem huller i, der er mærker efter kjæmpens fingre. strandby.
På en mark ved Bræby ligger en dejlig kjæmpehøj, omkrandset med store sten, og på toppen står tre tlade sten oprejste. Over dem ligger atter en stor sten. Deri er fem huller af den kjæmpes fingre, som har lagt stenen der op. f. t. grundtvig.
Mens'jeg var i Åstrupgårderi i Skjødstrup havde jeg en nødildsstolpe, som havde været anvendt i bygningen. Der var tydelige huller, borede med trænavr. Ostenborg, Vorre.
I Kirkebjærg, Tisted sogn, findes omtrent atten huller, lige så mange, som der er gårde og huse i sognet, og der gjemte folk deres bohave og kostbarheder i krigens tid. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00296
