Mens'jeg var i Åstrupgårderi i Skjødstrup havde jeg en nødildsstolpe, som havde været anvendt i bygningen. Der var tydelige huller, borede med trænavr. Ostenborg, Vorre.
I Kirkebjærg, Tisted sogn, findes omtrent atten huller, lige så mange, som der er gårde og huse i sognet, og der gjemte folk deres bohave og kostbarheder i krigens tid. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00296
Sønden for Mariager på klosterets ejendom ligger Kraghøj, og oven på den ligger en sten, hvori der er en mængde små huller, ligesom slåede med knoenc af en hånd, hvilket bjærgfolkene skal have gjort. På Brøædenhøj, som ligger tæt sønden for Mariager ved Hobro landevej, skal der ligge tiere sten med små huller i, som bjærgfolkene har slået med deres...
Omkring Tranbjerg kirke ved Århus har der ligget en lindorm med unger, og de havde huller uden for den nordre indgangsdor ind under kirken. Der lå altså ungerne inde. Så blev den indgangsdor muret efter, og nu er den i syd. En karl på Testrup hojskole.
En mand havde gjærne en griseso hvert ar, og fik hun flere grise, end manden selv havde behov, druknede de dem eller skar dem ihjel. A har været med til at drukne nogle af dem. Ingen vilde kjobe slagtehoveder. De fleste husmænd her i Ejærby kjøbte et to års hoved til slagt og gav derfor 16, 18 mark. Niels Svendsen, Kjærby.
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
Vorherre og Sant-Peder kom en Aften og vilde til et Sted, hvor et Barn nylig var født. Så viser Folkene Barnet hen at lukke Døren op. Nu satte Vorherre to Fingre ind i Lænden på Barnet, og siden den Tid kan de små Børn ikke gå, inden de Huller er groede ud. Mariane Troelsdatter, Blære.
A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...
Der var også én, der hed Frederik-Maren, han boede lige norden for skolen og gik omkring og doktorerede på både folk og kreaturer med heksekunster. Han brugte strygning og gravede græstorv med buller i, og så skulde kreaturerne trækkes avet om de huller. Lars Peter Jensen, Blære.
Omtrent et kvarters gang fra Knudhus i Vljborg kommer man til Roverstuerne. I den største af disse huller er der plads til mange hundrede mennesker. De tre ligger i nærheden af hinanden, den fjerde i nogen afstand. På venstre hånd derfra begynder et temmelig højt bakkedrag, der bliver kaldt Roverstuebakkerne. Stine Kjærgård, Ultborg.
Lige til nord for Hvejlundhøj er der en 22 eller 24 runde huller i jorden, og der har min oldemoder og andre gamle folk fortalt af, at folkene boede ude i krigens tid. De gravede dem ned i jorden og havde deres ting og kreaturer forvart i de huller. De ligger ud i én række. Folkene her i Vrenderup boede den gang i en samlet by, men der var jo ikke svar...
Lars Konrad fortæller, at der på den gamle Moselundgård, som har ligget nede ved mosen nordost for den nuværende, fandtes to brede egeborde, og bordbladene var ud af ét træ. De var endda meget brede og af skjært træ. Det ene af dem findes endnu hos Jens Lavrsen i Abildskov. Dette træ skal være groet der i sognet, hvor der nu kun findes lyng og sand. Oppe...
På Dronninglund er der to huller ind i de tykke mure, og de er en halvanden eller to alen i firkant. De går helt ned, og man véd ingen bund på dem. De er udækkede og må være farlige at komme ned i. n. pedersen, bolle.
Der har ligget en meget stor sten i Ferring, hvori var fem huller som efter tern fingre, men nu er den sprængt og flyttet. En kjæmpe i England, der var bleven vred på Danmark, men hvad for véd ingen, tog stenen og stod på Englands kyst og kastede over havet efter Ferring kirke, men var dog så uheldig, at den ikke traf; den blev liggende et stykke der...
En kjæmpe på Vænø kastede en sten efter tårnet på Spøtrup, men den faldt i Nørre-Lem hede, og der var fem huller i den som mærker af hans fingre. Den kaldtes Simons-sten. Nu er den kløvet og bleven brugt til syldsten, idet folk kom og hentede det ene læs efter det andet. Der var over 50 læs i den. lem.
Væsseler har de sagt var giftige. De kunde væsselblæse kreaturerne. De blæste ind i halsen på dem, og så blev de helt øde, og de gamle var da så rædde for, at deres kreaturer skulde blive væsselblæste. Væsselerne gik mest ned i kanten af torvegrave og havde huller der. Men nu er det forbi, for alt vildt går fald på nu om dage. Haslum.
Aen mellem Orum og Gammel-mølle skulde rettes, det var lodsejerne bleven enige om, og alt det fyld, der blev gravet op, skulde fores hen i de gamle huller. Men da de ikke troede, at Danskerne forstod sig på at grave, så indkaldte de Tyskere til at gjore arbejdet. l'er Rytter, Tostrup.
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Sandmosen hørte forhen til tre godser: Rodslet, Bjørnkjær og Lundergard. Den forste, der begyndte at grave torv i den udørk, var Søren Lundbæk, og bag efter ham kom Jens Ferre. Der var et eller to spadestik sand overst, og når de havde fået det ryddet af, så kom de til torvene. Der er nogle huller ude til sydvest fra Mosebakken her i Sandmosen, de har...
