Neden for Bjærgene imod Stranden ligger en Sten, der kaldes Hegseleret. Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten. En Kjæmpe. ovre i Ty har kastet den efter Sejerslev Kirke på Mors, og der er mange Huller i den, som er Mærker efter hans Fingre. Niels Vig, Øster-Vandet. [Sejerslev S., Morsø Nørre H.J?
Der, hvor Grønvang kom til at ligge, der så' vi flere Gange et Lys som et stort Muldskud eller som en Tørveskrue. Dér kom den til at ligge, da den blev flyttet ud fra Vejen By. Da var der nøgen Mark, hverken Spor af Huller eller Bygning den Gang; men det var rigtig dér, hvor Gården kom til at ligge. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Der er to store huller vesten til Fovlum kirke, de kaldes Roverhullerne. Men nu er de jævnede. per Ladefoged, Årup.
ISimested kirke findes endnu bjælker fra Skatskov, men nu er der steds ikke andet end kratskov. Skatskov har været brændt af tre gange for røveres skyld. Man kan endnu se de store huller, hvor de havde deres handel. nik. chr.
Der sidder en sten ovre \Farrup kirkegårdsdige med fem huller i. En kjæmpe i Vilslev har smidt den efter Farrup kirketårn. peder frøsic, hillerup.
da.etk.DS_03_0_00212
En kjæmpe i Salling kastede sten efter Fovlum kirke, men de kom ikke længere end på Dollerup strand. Der er en med fem huller i, der er mærker efter kjæmpens fingre. strandby.
På en mark ved Bræby ligger en dejlig kjæmpehøj, omkrandset med store sten, og på toppen står tre tlade sten oprejste. Over dem ligger atter en stor sten. Deri er fem huller af den kjæmpes fingre, som har lagt stenen der op. f. t. grundtvig.
Mens'jeg var i Åstrupgårderi i Skjødstrup havde jeg en nødildsstolpe, som havde været anvendt i bygningen. Der var tydelige huller, borede med trænavr. Ostenborg, Vorre.
I Kirkebjærg, Tisted sogn, findes omtrent atten huller, lige så mange, som der er gårde og huse i sognet, og der gjemte folk deres bohave og kostbarheder i krigens tid. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00296
Sønden for Mariager på klosterets ejendom ligger Kraghøj, og oven på den ligger en sten, hvori der er en mængde små huller, ligesom slåede med knoenc af en hånd, hvilket bjærgfolkene skal have gjort. På Brøædenhøj, som ligger tæt sønden for Mariager ved Hobro landevej, skal der ligge tiere sten med små huller i, som bjærgfolkene har slået med deres...
Omkring Tranbjerg kirke ved Århus har der ligget en lindorm med unger, og de havde huller uden for den nordre indgangsdor ind under kirken. Der lå altså ungerne inde. Så blev den indgangsdor muret efter, og nu er den i syd. En karl på Testrup hojskole.
En mand havde gjærne en griseso hvert ar, og fik hun flere grise, end manden selv havde behov, druknede de dem eller skar dem ihjel. A har været med til at drukne nogle af dem. Ingen vilde kjobe slagtehoveder. De fleste husmænd her i Ejærby kjøbte et to års hoved til slagt og gav derfor 16, 18 mark. Niels Svendsen, Kjærby.
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...
Omtrent et kvarters gang fra Knudhus i Vljborg kommer man til Roverstuerne. I den største af disse huller er der plads til mange hundrede mennesker. De tre ligger i nærheden af hinanden, den fjerde i nogen afstand. På venstre hånd derfra begynder et temmelig højt bakkedrag, der bliver kaldt Roverstuebakkerne. Stine Kjærgård, Ultborg.
Lige til nord for Hvejlundhøj er der en 22 eller 24 runde huller i jorden, og der har min oldemoder og andre gamle folk fortalt af, at folkene boede ude i krigens tid. De gravede dem ned i jorden og havde deres ting og kreaturer forvart i de huller. De ligger ud i én række. Folkene her i Vrenderup boede den gang i en samlet by, men der var jo ikke svar...
Lars Konrad fortæller, at der på den gamle Moselundgård, som har ligget nede ved mosen nordost for den nuværende, fandtes to brede egeborde, og bordbladene var ud af ét træ. De var endda meget brede og af skjært træ. Det ene af dem findes endnu hos Jens Lavrsen i Abildskov. Dette træ skal være groet der i sognet, hvor der nu kun findes lyng og sand. Oppe...
På Dronninglund er der to huller ind i de tykke mure, og de er en halvanden eller to alen i firkant. De går helt ned, og man véd ingen bund på dem. De er udækkede og må være farlige at komme ned i. n. pedersen, bolle.
Der har ligget en meget stor sten i Ferring, hvori var fem huller som efter tern fingre, men nu er den sprængt og flyttet. En kjæmpe i England, der var bleven vred på Danmark, men hvad for véd ingen, tog stenen og stod på Englands kyst og kastede over havet efter Ferring kirke, men var dog så uheldig, at den ikke traf; den blev liggende et stykke der...
