Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
I Kjøbcnhavn skal det være en almindelig skik at sende en funden hestesko til den nye bolig med et brød, forend man flytter ind der. Så kommer man ikke til at lide nogen mangel. Nik. Chr.
Der er to huller i Hyllested bjærge, det ene hedder Blommehullet og det andet Æggehullet. Deri skal to hekse være blevne brændte af manden på Rugård, Jørgen Arnfeld. Den ene heks hed Blommen, og den anden hed Ægget (?). Lærer Jensen, Brabrand.
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
Der var en gang rovere i Allerup bakker, og de boede i huller, der var gravet ind i bakkerne. Peder Vestergård, Jigskov.
I det norderste og vesterske Hus i Store-Brøndum var der to Huller på vestre Ende nede ved Foden af Huset, og der skulde bestandig være Åbning. Det var, som noget havde Fart der ud og ind ad. Hans Lund, Madum Sø. Brøndum S., Helium H.
Neden for Bjærgene imod Stranden ligger en Sten, der kaldes Hegseleret. Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten. En Kjæmpe. ovre i Ty har kastet den efter Sejerslev Kirke på Mors, og der er mange Huller i den, som er Mærker efter hans Fingre. Niels Vig, Øster-Vandet. [Sejerslev S., Morsø Nørre H.J?
Der, hvor Grønvang kom til at ligge, der så' vi flere Gange et Lys som et stort Muldskud eller som en Tørveskrue. Dér kom den til at ligge, da den blev flyttet ud fra Vejen By. Da var der nøgen Mark, hverken Spor af Huller eller Bygning den Gang; men det var rigtig dér, hvor Gården kom til at ligge. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Der er to store huller vesten til Fovlum kirke, de kaldes Roverhullerne. Men nu er de jævnede. per Ladefoged, Årup.
ISimested kirke findes endnu bjælker fra Skatskov, men nu er der steds ikke andet end kratskov. Skatskov har været brændt af tre gange for røveres skyld. Man kan endnu se de store huller, hvor de havde deres handel. nik. chr.
Der sidder en sten ovre \Farrup kirkegårdsdige med fem huller i. En kjæmpe i Vilslev har smidt den efter Farrup kirketårn. peder frøsic, hillerup.
da.etk.DS_03_0_00212
En kjæmpe i Salling kastede sten efter Fovlum kirke, men de kom ikke længere end på Dollerup strand. Der er en med fem huller i, der er mærker efter kjæmpens fingre. strandby.
