116 datasets found
Danish Keywords: hul Place of Narration: Fur
At der har været skov her på Jeginæ, viser hullerne ude i heden. elsk kristensdatter, jecind.
da.etk.DS_03_0_01956
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_06_0_01084
Knappenål' å knyww ka kjærlighed fædryww, Sojnool å skie ka kjærlighed fårmie, sojnool å sæm drywe kjærlighed frem. Jeppe Jeusen.
da.etk.JAT_03_0_00545
i Højlund i Borup skov har været nogle -at de sidste ulve, og man viser endnu hullerne, som de skal have skrabt sig ned i om vinteren og ligget der til vinterleje. De er oppe pa bakkekammen og kaldes Ulvehullerne. Lærer K. N. Hovgárd, Taning.
da.etk.JAH_01_0_00355
Der er et hult bøgetræ i Kjeldgård have, og der står vand i det hul selv i den tørrcste sommer. Det kommer af, at en pige har der født i dølgsmål og begravet barnet under træet. jebjærg HØJ3KOLE.
da.etk.DS_03_0_01908
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
da.etk.DS_03_0_00787
I Stege-egnen, vest for, er Frenderup, en lang og rummelig by, der i sin nærhed har Grøns grav, hvorpå ligger en sten, som klinger ved nok så ringe berøring, som om der var hult under den.
da.etk.DS_03_0_00289
I 0 skov, Øland, var der for nogen tid siden et gammelt træ, som kaldes Stålkakkeknmen. Det var hult, og hulningen var så stor, at en mand kunde få rum deri. Ved dette træ gik der ofte om natten en hovedløs hest. N. Chr.
da.etk.DS_02_H_00157
Mod maren skal man tage et sold over hovedet, og når hun kommer, må hun sætte sig derpå. Hun kan da ikke gjøre én noget, for hun har talt alle hullerne, og hun kan ikke tælle længere end til fire. «Når jeg får talt alle disse gukker, skal jeg dig gihi!» Men hun må blive ved at tælle: 1 gukke, 2 gukke, 3 gukke, 4 gukke. N. P. Nielsen.
da.etk.DS_02_F_00055
I egnen om Sonder-Kongerslev har de trunder. En trunde er et hult træ, der sættes ned ligesom et kar, og hvoraf vandet hele tiden vælder ud. Allerøverst i byen er en sådan trunde, men allernederst i den er der så langt til vand. at det er helt mærkeligt. S.-Kongerslev.
da.etk.JAH_01_0_00139
En mand var så plaget af mareridt. Så satte han et sold for sengen, for han vidste, at maren skulde tælle alle hullerne deri, for den kunde ride ham. Han hørte, den sagde én to, én to, men den kunde ikke tælle mere end til to, og da den nu ikke kunde tælle alle hullerne, så blev han fri. Lærer Mortensens kone, Vinding.
da.etk.DS_02_F_00069
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: “Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ”! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
da.etk.JAH_05_0_00669
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: “Dævlen...
da.etk.JAH_05_0_00561
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
da.etk.DSnr_06_0_00262
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
da.etk.DSnr_02_G_00014
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
da.etk.DSnr_02_E_00110
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
da.etk.DS_07_0_01382
I Bisgård (bispegården) i Panderup, Jetsmark sogn, går det ikke al tid rigtig til, især har der i forrige tider været meget skidteri, da de gamle bygninger stod. Således gik der ofte en gjenganger med et lys i den ene hånd og en kornskjæppe i den anden. Han søgte loftet og havde svært travlt med at måle korn, under hvilket arbejde han gav sig ynkelig....
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
På Følle mark ved Kalvø vig findes nogle sten i en runddel, kaldet de syv Sandemænd. Samme sten skal engang have været mennesker, der forsvor sig på stedet, hvor de står, og så blev til sten. r. h. k.
da.etk.DS_05_0_01601