Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
Svaugre må ikke være de forste, der går overetdørtræ, hvorpå én har strøget sin kniv, med mindre han har spyttet derover forst, for ellers bliver barnet let hudløst på bagen. A. E. Jakobsen.
Når om vinteren den første sne falder, skal man gnide sine hænder med den, så får man ikke denne vinter frost i dem. Fra Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.DS_04_0_02172
Et godt middel mod tandpine er at tage skråtobak og stoppe i øret, således, at når man har tandpine i venstre kind, da at stoppe tobakken i højre øre, og omvendt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Et godt middel mod ringorme er at smøre dem i den prås, der fremkommer i malkespanden, når pigerne malker, men det skal gjøres om morgenen på fastende hjærte. Fra Vendsyssel. Anton Emanuel Jakobsen, Ørritslev.
Bar man bylder, skal man gå ganske nøgenind tilsvinene og trimle sig i deres leje. Det vil hjælpe. Vendsyssel. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_01852
Jeg har en gang hørt en pige sige, at den skik at ønske Gud velsigne stammede fra den sorte døds tid. Da kom pesten over folk med et nys, der skilte dem så hastig ved livet, at de ikke selv kunde få tid til at bede: »Gud velsigne mig.« A. E. Jakobsen, ørritslev.
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
Navnet Oksendrup, Vrensted sogn, skal" kunne udledes af oksendrift, ti hvor byens marker nu er, skal der have været en stor uddrift eller græsgang for okser, der tilhørte biskoppen i Børglum. a. e. jakobsin.
Hvonup klit lidt syd for Løkken skal i følge et gammelt sagn have navn fra en landsby, som hed Hvorrup, der forend sandflugtens tid lå på dette sted omgivet af frodige marker. Men sandet overfløj dem og lagde sig i så tykt et lag, at det skal have skjult både huse og gårde. a. e. jakobsen.
I ostkanten af den store Vildmose er der to store runde damme, som kaldes Gåselunerne. Disse er blevne til således fortæller sagnet ved at to store gårde, der stod på samme sted, sank i afgrunden, og i klart vejr skal man endnu kunne se skorstene af dem på bunden af dammene. a. e. jakobsen.
Nord for Manna by på Manna mark i Tise sogn, Vendsyssel, har der for få år siden været en kjæmpehøj, som nu er kjørt bort. Den lå på en bakke og hed Manhøj. Den skal efter sagnet være opkastet over en kjæmpe, der hed Man, og efter højen skal byen have fået sit navn. a. e. jakobsen.
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...
I Orritslev, Søndersø sogn, boede en skrædder, hvis kone en aften kom i barnsnød, og lægen skulde hentes; eu vogn blev hastig afsendt, og en mand med forspand red den i møde. Da han kom lidt hen ad vejen, m5dte han et lille hvidt lam, der kun havde tre ben. Manden anede straks, at det var intet almindeligt lam; han hældte sig tilbage på hesten, mens han...
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...
Den første mand, der stjal kål, er ham, der nu sidder på månen og kaldes »manden i månen>. Han havde en aften, mens han var her på jorden, og altså for han fik den plads, han nu har, stjålet en del kål og var på vejen med dem hjem. Da modte han en mand, der spurgte ham, hvor han havde fået dem fra. «Jeg har ikke stjålet dem,> svarede han. «Jo, det...
Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
