Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
Mikkels dag spillede en stor rolle hos mange gamle folk. Det var ved Mikkelsdags tide. Det var 14 dag før eller efter Mikkels dag. A. E. Jakobsen.
Kvinderne er arrige den dag, de vasker tøj, brygger og bager. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAH_03_0_00426
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Nar man tager kalven og hænger op i bagbenene, springer strængene gjærne af sig selv, de kan også skjæres over under bugen. Begge dele har jeg set udfort for ti ar siden i Aby sogn. A. E. Jakobsen.
Svangre må ikke lyve, når nogen spørger dem, hvem der er Fader til Barnet, for gjør de det, bliver Barnet ikke klogt (får ikke deres Forstand). A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Bliver den svangre forskrækket, tager Barnet enten åndelig eller legemlig Skade. A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Marven af Svineknogler må vi ikke spise, for så bliver vi søvnige. A. E. Jakobsen. Vendsyssel.
da.etk.DSnr_04_0_01188
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
Når man peger efter Lygtemanden, sætter den sig på Fingeren, eller man går vildt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_02_J_00004
Nyfødte Børns Forbytteise af Trolde og underjordiske Folk forhindres ved at fastgjøre Svøbet med en Stoppenål. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_01_0_00712
De børn, der er fodt i sejrssank, er skudfri, når de har særken hos sig. A. E. Jakobsen
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
St. Hans dag tændes blus på højene, for at heksene skal se at ride til Bloksbjærg. Andre siger, at det er, fordi de skal blive hjemme, da de ikke kan tåle at se det stærke lys. Atter andre siger, at de rider lige gjennem flammerne og brænder kosteskaftet op deri. A. E. Jakobsen.
Ser man en sværm bier flyve, kan man få den til at sætte sig ved enten at kaste stål over den eller ved at banke på en lé med en hammer. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, ørritslev.
da.etk.DS_06_0_00976
Da jeg var lille, kan jeg huske, jeg hørte en kvinde fortælle en anden om, hvorledes sognefogdens kone i Ingstrup altid havde held med sin mælk og fløde, og det kom af, at hun i en lille kasse havde en bitte mand på størrelse med eu tommelfinger. Ban var indsvøbt i mange lag silke og skulde hver dag have lidt blod af hende, og ikke andre end hun måtte se...
