Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
En kone i Madam har fortalt mig, at hendes fader havde kjendt en mand, der en dag gik og hostede korn i nærheden af en å, og der kom han af vanvare til at såre en hugorm. Om middagen lagde han sig til at sove, men aldrig så snart han havde lagt sig, kom en hugorm og vilde slå ham. Han skjonnede nok, at det var dens mage, han havde såret, der vilde hævne...
En mand kom til eu tusse og en hugorm, der sloges. Hugormen kunde ikke stå sig. Men manden syntes, at det var en stor skam, at tussen skulde kunne blive sejrherre, og derfor slog ban den ihjel. Siden trådte han en gang på dette sted og fik edder ved foden, den blev meget solle, og han måtte holde sengen. Eu tid derefter kom der noget og kradsede på...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
To Karle var ude at grave Tørv, og så lagde de dem der ude at få deres Middagssøvn. Den ene sov snart hårdt og lå sådan og gabte, men den anden lå og sov ikke rigtig, han lå som og blundede. Da så han en Hugorm, der smuttede ind i Munden på den anden, men han kom for sent til at gjøre Værge, og så vilde han ikke åbenbare for den anden, hvad der var sket...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringhjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme,...
I egnen tæt ved Grenå boede der en mand, som hed Peder Sjællænder. Han træffer en dag en hjordedreng, som gik med en hesselkjæp i hånden, og så siger han, det gjor Peder Sjællænder : «Hvor har du skåret den kjæp, min dreng ?> Så fortalte drengen, at han havde skåret den derhenne i en skov, som lå ikke så langt derfra. Peder bad nu drengen om at følge...
Den hvide hugorm kan blive til en lindorm, når den bliver ved at gro, men ingen får den at se. Der var et bitte krumme krat i heden ved Undertiden bjærg, der også kaldes Pirrup krat, og der havde en karl skåret sig en kjæp i det krat. Så kommer han til Kjobenhavn i tjenesten, og der møder han en mand på gaden, som tager ved denne her kjæp og kommer til...
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se....
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
I Randlev var der et par folk, hvis lille datter var sygelig og havde langsomt med at tale. Hun fik den vane at gå ud til en kampesten, der lå lidt fra huset. Det blev man opmærksom på og fulgte så noget bag efter. Hun sad på stenen, og i hendes skjød lå en stor snog, en stålorm eller hugorm, hvilken hun madede, mens hun strog den hen ad ryggen og sagde...
En gang var der så mange snoge og hugorme på Falster, så de næsten ikke kunde opnære dem for dem. Men så kom der en mand her til landet, som kunde udrydde sådan noget, og han påtog sig også at skaffe dem af med det. Men først måtte de love ham, at der ingen lindorm var på landet. Så tændte han et stort bål et sted nede omkring ved Stubbekjøbing, og i det...
Estvadgård har Part i Ålefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret. Det var Brug, at når de tog Ål i Ålekisten, vågede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (sådan kaldes det Sted, hvor de trækker Stigbordet op og ned), og så er Kisten jo bag ved. Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgård, der en...
Min Fader fortalte, da han var hjemme i Kare, at der var to Karle, der kom hjem fra Mønstring, og så kom de forbi et Kroer, strags før de kom til deres Hjemstavn. Der var jo flere inde, og de kommer til at svire og bliver noget berusede begge to. Nu skulde de jo følges ad, og det var sådan om Eftermiddagen lidt for Aften, de går fra Kroeret. Så kommer de...
Der var en jomfru, der ikke vilde hvile eller slå bo, inden hun fandt en 0, hvor der ingen høje var og heller ingen beboere. Så kommer hun her til land og bygger på en bitte bakke, de kalder Kjelderbakke. Så fandt hun en nød, og i den var en orm, som hun satte i en bitte æske. Der vokste den nu op og blev stor, og til sidst kunde den ikke være i æsken....
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Oppe i Lisbjcerg skov der var en gang så mange hugorme. Mændene i byen havde nogle skovlodder deroppe, og undertiden satte de nogle kreaturer der på græs. Så var der en mand, der hed Soren Ras, han havde en dreng, der kunde binde hugormene. En middag skulde han gå derop og flytte kreaturerne, og så skrev han tre kredse, forst en stor og så én lidt mindre...
