114 datasets found
Danish Keywords: hugorm Place of Narration: Dokkedal Himmerland
En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den forste, han...
da.etk.DS_02_E_00117
Henne på Lindbjærggård i Olgod gik en lille pige ude i haven og legede. Der blev hun en hugorm vaer, som hun snappede og gik ind i kjøkkenet til sin moder med. «Moder,> råbte hun, sikken en dejlig ål, der lå vide i haven.* — «Ja, mit barn, men den duer ikke, gå ud og læg den igjen, hvor du tog den.> Det gjorde den lille, og sådan slap hun godt fra...
da.etk.DS_02_E_00112
Der var en gang en mand i Ods herred, som tilbød at udrydde alle de hugorme, snoge og lignende dyr, der fandtes på halvøen, når blot man vilde borge for, at ingen lindorme fandtes der imellem. Dette blev forsikret ham, og han antændte da en stor ild på en hoj i nærheden af Tolsager by i Asnæs sogn. Nu kom der en mængde hugorme og lignende dyr strommende...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: “Hejj, mand,...
da.etk.JAH_05_0_00185
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
da.etk.JAH_05_0_00134
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde...
da.etk.DSnr_06_0_00802
Den Gang a var en 15, 16 År, tjente a ved Jens Madsen i Øred, Øse Sogn. Hans Kone viste mig en Dag Cyprianus, som Manden var i Besiddelse af. Den var af Størrelse som Balles Læsebog, og Bogens Navn stod på Titelbladet med røde Bogstaver. Der stod et Råd i den til at undgå Hugormebid. Man tager en år-gammel Hesselkjæp, og når man så træffer en Hugorm,...
A har set Hugormekongen ude i et stort jordfaldent Hul i Heden. Han var helt hvid, men med en sort Streg langs ad Ryggen, og ikke stort større end de andre. Der var en hel Kongeforsamling. A har ligget flere Gange i det samme Hul og sovet min Middagssøvn og havde nok lagt Mærke til, der var så mange små Huller rundt omkring. Hugormene kan synge så...
da.etk.DSnr_02_E_00085
Hals Præstes Moder havde fået fat i en hvid Hugorm, og den vilde hun koge og spise Fedtet af for at blive synsk. Da hun havde Gryden på Ilden, og i det samme skulde ud og hente Koen, sagde hun til Sønnen, som den Gang var en lille Dreng, om at se efter Gryden, at det ikke skulde koge over. Han var sulten og tog et Stykke Brød, dyppede i Fedtet og spiste....
da.etk.DSnr_02_E_00079
Hugormen ligger i et Vældt, og den hvide sidder midt i Vældtet, han er Konge over de andre, og når de kan så få fat på ham og få Navlestykket af ham stegt og få det i dem, kan de blive synske. A har hørt fortælle om en Kone, hun havde fået Navlestykket af den. Nu skulde Fedtet sådan stå og steges af den, og så vilde hun rende ud at malke. Hun havde en...
da.etk.DSnr_02_E_00078
Min Søster var i Besøg hos en Onkel, som boede ved Salten Skov. En Dag var hun sammen med en Fætter ude i Skoven, og der træffer de en Hugorm, der bed sig i Halen og kom trillende som et lille Hjul. De blev bange for den og løb hjem ad, og den forfulgte dem, men i sidste Øjeblik nåede de at komme inden Døre. Hun var fra Skjørring og boer nu i Kjøbenhavn....
da.etk.DSnr_02_E_00076
Lav a boede ude i et Hus i Skoven Hårup—Krannestrup, lå min lille Dreng Martinus en Nat så urolig. A troede, han vilde vande, og fornam efter ham, men greb så i en Orm. Så stod a jo op og fik Børnene af Sengen og ud i Køkkenet, og så fik a Hugormen slået ihjel. Den var så skred så skred, og a troer, den havde været i Drengen, for han havde været skidt i...
da.etk.DSnr_02_E_00065
De var så ilde plagede af Hugorme her på Landet, mens der var Skov. Så drog der en Mand omkring, som mente at kunne sætte dem væk, og han gjorde et Bål Ild på nede ved Stakelskrog på den søndre Side af Landet. Han stod ved et stort Træ, og så havde han en Fløjte, han peb i, og så kom de. Han fløjtede to Gange og vilde fløjte den tredje med, hvis man...
da.etk.DSnr_02_E_00056
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
da.etk.DS_06_0_00966
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_06_0_00747
Per Overladev&v så meget vant for haresteg, og skød harerne, når han kunde komme til dem, uden at bryde sig om tiden. Så kommer han ned til mig, det år a byggede her, og spørger, om han kunde ikke låne min bøsse, for hans egen var forgjort. Dagen for vilde han prøve at skyde til måls, og da han havde skudt, lå haglene udeu for bøssepiben. »Ja, det...
da.etk.DS_06_0_00745
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
En mand rejste landet rundt for at finde en hugormkonge og fandt endelig sådan en i Vindblæs. Han gik da med den til det nærmeste hus for at få den tillavet, da han jo vilde spise den. Konen var ene hjemme og vægrede sig i begyndelsen ved at have noget med det at bestille, men han fik hende da omsider overtalt dertil. Der skulde nu laves suppe på...
da.etk.DS_02_E_00169
En herremand vilde have fedtet af en hugormekonge. Den skal koges, og det er det allerførste, der skal virke. I det samme kom der en lille gåsepige ud i kjokkenet, og hun var sulten og fik et stykke bart brod, som hun dyppede i gryden. Så blev hun synsk, og da hun kom ud i nødset, kunde hun se kalven i koen. Men herremanden blev gal. Niels Simonsen,...
da.etk.DS_02_E_00159
Når man får hugormefedt af en hvid hugorm, bliver man synsk. En lille pige kunde se, at en ko, der kom lige fra tyren, var med kalv. Der var én, der dræbte en hvid hugorm, og så satte hugormene al tid efter ham. Nede i Himmerland er der en klog kone, der kurerer med hugormekjod. Pastor Worm, der har været præst her, fortalte, at han en gang kom ind i...
da.etk.DS_02_E_00119