Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
Hugormen samler gift om morgenen, mens duggen er på jorden. Kreaturerne kan undertiden blive tykke og syge ved at æde græs med duggen på, det er, når de har ædt det, for hugormen har været der at samle giften. Mikkel Sdrensen.
Hugormen gjor ikke born fortræd, når de ikke gjor den fortræd. Vor datter Karoline kom en dag hjem og sagde: «Moder, a har fundet en ål der ude i heden, og den har sådan en b'å tunge, der må én have tabt den; her skal du se.> Så tvivlte hun nok på, hvad det var, og sagde: «Slip ved dit forklæde.* Det gjorde hun, og så faldt hugormen ned og gjorde...
Kroppen af en hugorm er god mod edder og mod eddervol hos kreaturerne. Derfor når karlene gik til mose i gamle dage med den skarpe klynespade i hånden, så de aldrig en hugorm uden straks at skille den fra hovedet, de trak da bælgen af den, og satte den op under hattebåndet, hvor den sad og vred sig til aften, for en slange dor ikke, for solen er nede. j....
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Om at holde dine Kreaturer fri for Trolddom. Så tag 3 Kattekillinger og grav dem ned i dit Gårdsled, som dine Kreaturer går ud og ind, men lad dem vende Kløerne i Vejret, så er dine Kreaturer fri for Trolddom i 7 År. Eller: En Hugorm som går selv til Huse, kom den i en ny Potte og tillige have Grønjord af de tre Hjørner af din Mark, og grav den ned under...
Af og til kom jeg ud i Ulfborg Hede og traf Hyrdedrengene, der passede Fåreflokkene der ude. De vilde gjærne tale med mig, og deres fantastiske Historier drejede sig gjærne om Stjernehøj eller Egnen om den hvide Ko eller om Hugormekongen, der var hvid og med Krone på Hovedet og som kunde tage Halen i Munden og løbe hen ad Vejstien som et Hjul. Alligevel...
Når man har taget Brådden af en Hugorm, og den kan nå at komme til Vand, kan den endda leve. En Mand i Myren, sådan kaldes nogle Huse vest for Hammer Bakker, tøjrede Hugormene. Der var så mange af dem omkring hans Hjem. Han listede sig til at sætte en Tvege på Halsen af dem, og så slog han en spids Pind gjennem Halen ned i Jorden, så stod de der. Han var...
På Ubjærg Hede er der en Høj, som kaldes Sortehøj. Der var nogle, som grov i den, og så stødte de på en Masse Hugorme, der ligesom vrøvlede op og lagde dem ovenpå hinanden. En af Folkene bandte på, at han vilde bie, til den hvide Hugorm kom, men de andre rendte strags. Omsider blev det også ham for broget, og så rendte han med og fik ingen Konge at se....
En Mand, der hed Just, stod og grov Overtørv her ude ved Røgild Krat. Da han så graver ind under en stor Egebusk, kommer han til en Vældt Hugorme. Dem skytter han ikke om og render til Side, men vil dog have nogle flere frem og pirrer atter ved. Da kommer der én, som er hvid, og den gav sig efter ham. Han var en stor, kraftig Mand, men løb dog nu ned...
Folkene skal tæles, og jorden skal mæles, og de skal bryde både bakker og bjærge og næppe lade sig noje. Folkene skal blive brogede som hugorme, og mandfolk og fruentimmer skal blive klædt, så de kan ikke kjende dem fra hverandre. Det er Sybilles spådom. R. N. m. fl., Vinkel.
Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svomme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de ploje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme. A. N.
En skulde ride ud til et hugormebo og se at få fat i en hvid hugorm, og det skulde han have sådan en dusør for. Det var jo et væddesrnål, der var sat på det. Han fik også hugormen i hans kjole, og han var ridende for at ride fra de andre hugorme, men det kunde han ikke; de kom efter ham og satte halen i munden og trillede. Den gang de nu kom ham så nær,...
Når man spiser den hvide hugorm, der er konge over de andre hugorme, bliver man synsk. Den ligger langt nede i mosen midt imellem en stor dynge almindelige hugorme. En mand, der grov torv i den store Vildmose, fandt en gang et sådant lille kongerige flere alen nede i mosen. A. E. Jakobsen.
