En Mand i Koldens Mølle ved Adslev har set en Hugormekonge, som havde en Manke ned ad Ryggen. Mikkel Sørensen.
Hugormedronningen er rød, og Kongen er hvid. En Pige fandt et helt Vældt af Hugorme, og der iblandt var både Konge og Dronning. Dem fulgte alle de andre. Lærer Grøn, Helium.
Søren Fristrup fandt en Gang ude i Heden sønden for Fristrup et Knippe Hugorme så stort som et Sædeknippe. Da han slog dem ud, var der en hvid imellem dem, og så fik han travlt med at komme af Sted. Ane Eriksdatter, Børglum By.
Her ovre Windblæs i den gård, som Jens Kusk nu for tiden beboer, blev der for flere år siden en hugorm gravet levende ned i en sort jydepotte inden for fårestidøren, for at fårene skulde komme til at blive bedre. De var nemlig syge og vilde do. Anders Svendsen, Stejlbjærg.
da.etk.DS_07_0_01806
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
»Hugorm så skjon i busken så grdn, bliv dn borte fra mig og mine, så skal jeg spare dig og dine.> Gudum.
Der siges til den forste hugorm, man ser om foraret: »Hugorm den skjonne, far i busken den gronne, bewår mæ å min', så skal a bewåår dæ å din'.» Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Der er en høj på Kragelund mark, og flere har set et lys der. Så var der fire gårde i Bavnholt, og mændene i dem vilde derud og kaste en nat, for i gamle dage snakkede de jo om, at hvor der var lys, der var en skat. Så kastede de et sæt, men da blev de vaer, at Ravnholt by stod i lys lue, og så rendte de derfra. De var der ude en gang siden, men da var...
I et hus ved Ilbjærge vagnede konen en nat ved, at der lå noget koldt på hendes bryst. Da de skulde til at se, var det en hugorm, som de fik væk, uden at den gjorde hende fortræd. De fik nu sengen undersøgt og fandt et helt bo af hugorme nede i halmen. Johanne Jensdatter, Klæstrup.
I en stolpe i et fæhus her i Tilsted fandt man for uogle år siden ved et huses nedbrydning et hul, hvori der fandtes rester af en hugorm, som jo har været sat levende derind. Der var sat en prop i hullet. pens. lærer Damgård, Ulstcd.
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
Når én tager en hugorm og smider i en stor myrebo, kan den ikke lobe derfra. Myrerne stimler sammen om den og æder kjodet helt fra benet. Den rad kan bruges til én ting. Lars Nielsen.
Jens Kristian i Linder up brækkede sten op i Skrottes hedj, og ban sagde, at der var en umådelig masse hugorme. Der kunde træffe at være en bel skjæppe af dem. K. Eriks., Tolstr,
De graver en hugorm ned i en sort potte under nodsdøren, for at kreaturerne ikke skal kaste kalvene. Det kan hjælpe, når de sa går ind og ud over den. Men den skal levende i potten og lobe sig ihjel i den. A véd et sted i Otting, hvor det blev gjort, det var det sidste, a var der, koerne var sa slemme til at kaste kalve der. Men a véd ikke, om det hjalp....
Der er jo mange Hugorme i Vildmosen. To Karle, der var ude at grave Tørv, slog Væddesmål om, at den ene skulde slå Kreds om sig, og så skulde han hente alle de Hugorme, der var. Så begyndte Ormene at komme, og der blev et Dige af Orme omkring Karlen, så den anden kunde ikke se ham. »Kommer der nu flere?« siger han der inde i Kredsen. »Ja, nu kommer de...
En Mand gik ude ved Limfjorden, hvor der var et Dige. Der traf han på en Vældt Hugorme, og blandt dem var en hvid. Den slog sig i et Hjul, og Manden blev ræd og løb skyndsomt op til hans Hus, hvor han slog Døren i efter sig. Ormen slog et Baes mod Døren, og så vendte den sig mod Bindehunden og bed den, så den strags døde. Hans Fladbirk, Søheden.
Snoge, hugorme og hele skidtet do blev fordrevne fra Lyvland og ud i fjorden. Det var en klog mand, der drev dem hen. Havde det gået ham på, så havde han selv blevet drevet i fjorden, men han vandt sejr med det. Lavst Sørenseu, TJllita.
Om en mand, som man mente havde meget med den Onde at gjore, fortælles, at han en dag kom ind i butikken i Faklcegrav for at vise, hvad han kunde. Han havde en hugorm slynget om armen, som han havde dølgt. I det samme kommer jomfruen ind og siger: »Herre min Jesus, hvad er det, jeg ser I« Straks bed hugormen ham i armen, og han døde af det. Marie Vind,...
