556 datasets found
Danish Keywords: hugge Place of Narration: Ryslinge Fyen
Udenfor Boltinggård var en eng, de kalder Huggensmade. En gang havde ladefogden været så slem, og folkene blev så enige om at hugge ham ihjel der. Karlene brugte deres leer, og pigerne brugte deres river, og de fik også held af at fæ ham af med livet. De fik ingen straf for det, da de var enige allesammen. Men engen fik sit navn af den begivenhed. Peder...
da.etk.JAT_02_0_00230
Jævne Gine so ligger to høje, Glue høj og Tue høj. I hver af dem boede forhen troldfolk. Glue høj er bevokset med kratskov. Nu var det en gang, at den gamle Jens Henriksen i Sodinge gik op på Glue høj at hugge nogle skinnekjæppe, for han var soldsætter. Men så snart han havde begyndt at hugge, kom trolden ud af Glue høj og råbte hen efter Tue høj:...
Når vi kjører hjem med det første læs korn om sommeren, skal vi hugge en kniv i læssetræet, for at ingen skal tage af kornet. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00776
I Galthorcd, Tistrup, står et meget gammelt træ ved en bæk, der lober til Varde å. Når det falder eller hugges om, brænder Lindagergård. Jelling.
da.etk.DS_02_J_00283
Man må ikke hugge på den vogn, der er forspændt med et drægtigt folog.
da.etk.JAT_01_0_01214
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
da.etk.JAT_01_0_01382
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01154
Når halen hugges af katten, lægger den ikke mere sine ekskrementer i korndyngerne. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01126
En dag stod a og huggede på en vognkjæp, der var for stor, og som a ikke rigtig kunde få til at sidde. Så kommer min svigerfader i det samme og siger, det måtte a ikke. Hvorfor ikke? siger a. Nej, det gjorde onde. A kunde være vis på, at tvis a fik et foløg for den vogn nogen sinde, så gik det ikke heldigt med hende. Hårby.
Der fortælles, at når én skjærer sig på en Kniv og så hugger den ned i Jorden, så standser Blodet. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge, Tårs (Børglum H.).
da.etk.DSnr_04_0_01113
Ved Gjels Bro har der også været en Mølle, men den brændte i Fyrrerne og er ikke bleven opbygget igjen. Min Fader har været der nede for at hugge Møllesten op. Det var Hovarbejde fra Gram Slot, som Møllen hørte til. M. J. skov, Åbolling. Gram S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_01041
Når Tømreren hugger Træ til et Hus, og der springer Gnister fra Øgsen, så vil Huset brænde. T. Kristensen, Ronslunde.
da.etk.DSnr_02_J_00186
Når man er bange for at blive vildledt af Lygtemænd, skal man have Fyrjærn i Lommen, og så hugge Ild, når han kommer, så fjerner han; sig strags. J. C. Overgård.
da.etk.DSnr_02_J_00003
Når nogeu var overset af onde øjne, skulde der hugges ild over ham. Det gjaldt både folk og fæ. C. Sørensen.
da.etk.DS_07_0_00733
Når én har fået natild, kan den kelbredes ved, at der hugges ild over den syge med stål og sten langs op ad de syge stoder. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_01979
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.
da.etk.DS_04_0_00409
Karlen rider med solvbægeret fra Xavebjærg eller Xarb bjærg på Kirke-Ski'-nsrrd mark og til Hojelie kirke. Hun hugger efter ham med sin økse, da han rider ind på kirkegarden, men hugget traf i porten. <j]e Hansen.
da.etk.DS_01_0_00820
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
da.etk.DS_01_0_00679
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265