Når vi kjører hjem med det første læs korn om sommeren, skal vi hugge en kniv i læssetræet, for at ingen skal tage af kornet. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00776
Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
I Galthorcd, Tistrup, står et meget gammelt træ ved en bæk, der lober til Varde å. Når det falder eller hugges om, brænder Lindagergård. Jelling.
da.etk.DS_02_J_00283
Man må ikke hugge på den vogn, der er forspændt med et drægtigt folog.
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
Når halen hugges af katten, lægger den ikke mere sine ekskrementer i korndyngerne. N. Kr. Pedersen, Gr.
En dag stod a og huggede på en vognkjæp, der var for stor, og som a ikke rigtig kunde få til at sidde. Så kommer min svigerfader i det samme og siger, det måtte a ikke. Hvorfor ikke? siger a. Nej, det gjorde onde. A kunde være vis på, at tvis a fik et foløg for den vogn nogen sinde, så gik det ikke heldigt med hende. Hårby.
da.etk.JAT_01_0_00968
Der fortælles, at når én skjærer sig på en Kniv og så hugger den ned i Jorden, så standser Blodet. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge, Tårs (Børglum H.).
Ved Gjels Bro har der også været en Mølle, men den brændte i Fyrrerne og er ikke bleven opbygget igjen. Min Fader har været der nede for at hugge Møllesten op. Det var Hovarbejde fra Gram Slot, som Møllen hørte til. M. J. skov, Åbolling. Gram S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_01041
Når Tømreren hugger Træ til et Hus, og der springer Gnister fra Øgsen, så vil Huset brænde. T. Kristensen, Ronslunde.
Når man er bange for at blive vildledt af Lygtemænd, skal man have Fyrjærn i Lommen, og så hugge Ild, når han kommer, så fjerner han; sig strags. J. C. Overgård.
Når nogeu var overset af onde øjne, skulde der hugges ild over ham. Det gjaldt både folk og fæ. C. Sørensen.
Når én har fået natild, kan den kelbredes ved, at der hugges ild over den syge med stål og sten langs op ad de syge stoder. H. Th. Nybo.
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.
Karlen rider med solvbægeret fra Xavebjærg eller Xarb bjærg på Kirke-Ski'-nsrrd mark og til Hojelie kirke. Hun hugger efter ham med sin økse, da han rider ind på kirkegarden, men hugget traf i porten. <j]e Hansen.
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
En lille Pige på 12 År, der hed Else Stavn, hun vågnede om Natten ved, at der var én, der ligesom huggede tre store Sten på Ruden i Kammeret, hvor hun lå. Tre Dage efter hørte hun, at hendes Fasters Mand, Morten Hansen i Lunden, var død. Hun var vis på, det var et Varsel, og tænkte nok, der skulde ske noget om tre Dage. Frøken Schytte, Nibe.
