De 12 rovere i Sandalsbjærg vilde en gang røve på Toftegård. Konen var ene hjemme. De krøb ind ad rendestenen, men efterhånden, som de kom ind, huggede konen hovederne af dem. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01554
Roverne i Skatskov havde spændt kjæder ud. En mand gik fra Ålborg til Viborg, og da han kom i skoven, kom han til at age med en mand. Det var en af roverne, men det vidste han ikke. Da de nu kom til Viborg, vilde han kjøbe sig en sabel for at hugge kjæderne over, om de skulde hindre ham på tilbagevejen. Roveren var ham nu meget behjælpelig med at søge en...
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Når vi kjører hjem med det første læs korn om sommeren, skal vi hugge en kniv i læssetræet, for at ingen skal tage af kornet. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00776
I Galthorcd, Tistrup, står et meget gammelt træ ved en bæk, der lober til Varde å. Når det falder eller hugges om, brænder Lindagergård. Jelling.
da.etk.DS_02_J_00283
Man må ikke hugge på den vogn, der er forspændt med et drægtigt folog.
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
Når halen hugges af katten, lægger den ikke mere sine ekskrementer i korndyngerne. N. Kr. Pedersen, Gr.
En dag stod a og huggede på en vognkjæp, der var for stor, og som a ikke rigtig kunde få til at sidde. Så kommer min svigerfader i det samme og siger, det måtte a ikke. Hvorfor ikke? siger a. Nej, det gjorde onde. A kunde være vis på, at tvis a fik et foløg for den vogn nogen sinde, så gik det ikke heldigt med hende. Hårby.
da.etk.JAT_01_0_00968
Der fortælles, at når én skjærer sig på en Kniv og så hugger den ned i Jorden, så standser Blodet. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge, Tårs (Børglum H.).
Ved Gjels Bro har der også været en Mølle, men den brændte i Fyrrerne og er ikke bleven opbygget igjen. Min Fader har været der nede for at hugge Møllesten op. Det var Hovarbejde fra Gram Slot, som Møllen hørte til. M. J. skov, Åbolling. Gram S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_01041
Når Tømreren hugger Træ til et Hus, og der springer Gnister fra Øgsen, så vil Huset brænde. T. Kristensen, Ronslunde.
Når man er bange for at blive vildledt af Lygtemænd, skal man have Fyrjærn i Lommen, og så hugge Ild, når han kommer, så fjerner han; sig strags. J. C. Overgård.
Når nogeu var overset af onde øjne, skulde der hugges ild over ham. Det gjaldt både folk og fæ. C. Sørensen.
Når én har fået natild, kan den kelbredes ved, at der hugges ild over den syge med stål og sten langs op ad de syge stoder. H. Th. Nybo.
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.