Når en brud skulde fra Gjenner og til Løgum kirke, skulde der karle med for at hugge grene af træerne, for ellers vilde de tage kronen af hendes hoved. ane povlsen, gjenner.
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
På Hyrup mose i Norre-Rangstrup herred sees ved midsommerstide to store ilde. Jo længere man ser på dem, des mere urolige og blinkende bliver de. Det er to brodre, der blev uens om en pige, og på vejen hjem fra engen kom de til at slås med leerne, så de begge blev døde på pladsen, og de krydsende ildstråler, man ser, det er leerne, der hugger imod...
En knægt, der har tjent os, sagde, at dersom én vil hugge en kniv ind i en hvirvelvind og så trække den ud igjen, er der blod på den, det havde han prøvet. Vindblæskonen sagde til Kræn Smed: «Du har været for nær ved en hvirvelvind, du har enten gabt eller snakket, i det den er kommen forbi dig, og noget af den vind er så kommet ind i din mund. Dersom du...
da.etk.DS_02_C_00146
En mand var så dristig, at han nok turde gå op i kirken om aftenen. Det kom til et væddemål, og han skulde til tegn på, at han havde været der, hugge en pennekniv ned i en kiste i den åbne begravelse. Men han jager den i fligen af kjolen, falder om og er død. Niels Hansen, Hillerup.
En uhrmager i Bjertrup gav sig ud for at kunne vise igjen, og når nogen havde taget noget, søgte de til ham. En gang var der stjålet noget på en gård, og så blev ban hentet. Alle folkene skulde så sætte sig om et bord og lægge hænderne på bordet. Så hentede han en langskaftet økse og forklarede dem, at den vilde falde ned og hugge hænderne af den, der...
Mår en spiser det, fuglene har hugget i, får en hugger i sin hals, lige sådan hugger som det, de laver i kartoflerne. Fabjærg.
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
I en eng, der hører til Svejstrup, er en gang en kræmmer slået ihjel. De kaldte egentlig den eng de dødes stykker, og den ligger i nærheden af Boes skov. Den karl, der slog kræmmeren ihjel, han rejste op i det holstenske og var henne i flere år; men endelig, da han havde været henne længe, troede han, at al ting nu var roligt, og der var ingen ting i...
Kancelliråden vilde ikke tro, at der var noget overnaturligt til. Så kom Skytten, Peder Svas, der op en Aften, og de sad i Mørkningen i hver sin Side af Stuen og holdt Snak. Da kommer der lige med et noget og hugger Piben af Munden på Kancelliråden. »Nu er det nok,« sagde han, og så stillede Skytten det igjen, så det fløj langt hen. Ebbe Lund, Torstrup.
Omkring ved Fyrrerne var der en Apoteker i Stubbekjøbing, der hængte sig nede i hans Have, tæt ud imod Stranden, for Haven gik ned til Vandet. Han hed Høm. Træet, han havde hængt sig i, blev så hugget, for i de fleste Tilfælde hugger Folk sådant et Træ. Men nu kunde man ved Nattetid høre ham gå og klage sig der oppe i Haven. Olga Olsen, Tåstrup....
Der ligger en meget gammel Ligsten på Gjellerup Kirkegård. Der var en, der hed Peder Gjelde, som skal have bygget Gjellerup Kirke, og så faldt der en Sten ned og slog ham ihjel. Ligstenen er bleven lagt på hans Grav, men nu er den flyttet om på den anden Side af Kirken. Den skal for Resten være bleven flyttet én Gang før af nogle Folk i Bjødstrup, der...
Der fortælles om Herregården Gammelgård, at den er dagsat ved en stor Tjørnebusk lige ved Gården. En Ejer vilde ikke tro på det og lod Halvdelen af Busken hugge om, men kort efter brændte også det halve af Gården. Om Mjang Sø fortælles, at når den bliver tør, skal Mjang By forgå ved Ild. P. Jacobsen, Ørsted.
da.etk.DSnr_02_J_00268
På Røddinggårds Vestermark næsten umiddelbart ved Gården stod forhen et enligt Træ. Det stod næsten midt i den store Løkke. Der fortaltes, at når det blev hugget om, skulde Gården brænde. En Gang begyndte de at hugge i det, og strags begyndte det også at roge hjemme i Gården. Så holdt de op, og Gården frelstes. Træet stod så længe, indtil det rådnede...
En Gård i Fole stod i Forbrand, men så blev det sat væk i et Træ, der stod ude i Haven. De har sagt, at når en så' Forbrand, skulde en gribe ned i Jorden og tage en Håndfuld Jord op, og lige så mange Sandskorn der var, lige så mange År vilde det vare, inden det brændte. For en halv Snes År siden gav de dem til at hugge noget af Grenene af, og så brændte...
Det var om Aftenen, vi lå begge to i Sengen, mig og Jens Kristian, så hørte a, det sang i Huggehuset. A sagde til ham: »Kan du høre, de synger?« Så sagde han nej, »du kan altid høre så meget, a kan ingen Ting høre.« Men a kunde høre, det var ikke Degnen, og a kunde heller ikke høre, hvad Salme det var. Så varede det ikke så længe, inden Jens Kristian...
Når man på Hjelm fører køerne på græs og om efteråret igjen fører dem i stald, må man altid passe med en økse at hugge et kors over døren. Fra Lendemark. E. Trier.
For senehinder. En person med et på egnen sjældent navn går med den syge ud i en mørk forstue en torsdag aften og hugger med en økse stiltiende tre gange over seneknuden. J. D. Jensen.
Roverne i Skatskov havde spændt kjæder ud. En mand gik fra Ålborg til Viborg, og da han kom i skoven, kom han til at age med en mand. Det var en af roverne, men det vidste han ikke. Da de nu kom til Viborg, vilde han kjøbe sig en sabel for at hugge kjæderne over, om de skulde hindre ham på tilbagevejen. Roveren var ham nu meget behjælpelig med at søge en...
To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
