Det var om Aftenen, vi lå begge to i Sengen, mig og Jens Kristian, så hørte a, det sang i Huggehuset. A sagde til ham: »Kan du høre, de synger?« Så sagde han nej, »du kan altid høre så meget, a kan ingen Ting høre.« Men a kunde høre, det var ikke Degnen, og a kunde heller ikke høre, hvad Salme det var. Så varede det ikke så længe, inden Jens Kristian...
Når man på Hjelm fører køerne på græs og om efteråret igjen fører dem i stald, må man altid passe med en økse at hugge et kors over døren. Fra Lendemark. E. Trier.
For senehinder. En person med et på egnen sjældent navn går med den syge ud i en mørk forstue en torsdag aften og hugger med en økse stiltiende tre gange over seneknuden. J. D. Jensen.
Roverne i Skatskov havde spændt kjæder ud. En mand gik fra Ålborg til Viborg, og da han kom i skoven, kom han til at age med en mand. Det var en af roverne, men det vidste han ikke. Da de nu kom til Viborg, vilde han kjøbe sig en sabel for at hugge kjæderne over, om de skulde hindre ham på tilbagevejen. Roveren var ham nu meget behjælpelig med at søge en...
To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
På den østre ende af Skrave kirke findes to billeder udhuggede i kampesten. De skal forestille kong Valdemar Sejr og dronning Dagmar, som efter sagnet har bygget kirken. John Hansen.
Nogle siger, at Svend Grade blev slået ihjel i Kragelund skov af en bonde med en økse. Han var uudrendt og vilde skjule sig i skoven, og da er der en mand, som er ved at hugge træer om, han kjender kongen og siger: »Du er jo kongen«. Nej, han var ikke. Jo, det var nu bestemt, og så slog han ham ihjel. Søren Jørgensen, Engesvang.
Jens Mortensen i Fiskbæk kom en aften ud i hans lade, og da stod der et lys og brændte på en sten, som der stod en stolpe på. Dagen efter gav han sig til at undersøge stedet og fandt en gammel malmgryde under stenen, der var fuld af trekantede kobbermønter, som var så fast sammenrustede, at de måtte hugge dem fra hverandre med en spade. De blev sendt til...
Fyrmester Grove lod den sidste rest af skoven omhugge og brænde på fyret, siger de gamle. Efter skovtiden er Anholt dalet ned ad, og 1742 skriver hr. Dauv, at der kun er mod 100 sjæle på øen, og fire fiskerbåde at gå til strandinger med.
Nærved landsbyen Mygdal står i en dal et elletræ. En from overtro hos almuen afholder dem fra at afrive eller borthugge noget af dette træ, idet det siges, at den, der borttager noget af det, udsættes for store ulykker.
I Harald Blåtands tid skulde en mand i nærheden af Landerupgærd have ejet et stykke jord, som han drev med et par stude, hvorpå var en såkaldt hellig kilde. Idenne fik kongen lyst til at bade sig og lovede ejeren, at han måtte tage så meget jord ind til sin ejendom, som han med sine stude kunde ompløje, medens kongen var i badet. Manden tog kongen på...
Herremanden, der bygger A/sø kirke. Kvindestemmen sang: "Ti stille, barnlille, i morgen kommer Fin, fader din, med menneskeblod, du skal drikke." Trolden huggede med sin økse i væggen, så der blev en revne, som endnu er der. Bakken kaldes endnu almindelig Fins bakke.
Bjælkerne i Uldbjærg kirke er huggede i Skrobakkerne her nede ved fjorden. Der har forhen været skov, men nu er det ene lyng. Der er nok lidt purl endnu, men heller ikke mere. Brandenborgerne brændte skoven af, da de var her inde for at drive fjenderne ud, men de gjorde snart mere skade end gavn. jens begs enke, sundstrup.
På Sommersted kirkegård står der en ask, og om den fortælles, at uår de hugger den om, skal enten det halve af Sommersted brænde, eller det halve af den herregård, som ligger tæt ved, og hedder Iiefso. En gang havde de begyndt at hugge, og så begyndte det også at brænde i Sommersted by. Så blev der skikket bud derom, at de ikke måtte hugge længere, og da...
Eu mand i Jigebjcerg i Strulcstrup sogn havde et gammelt hus, som stod i forbrand, men det var hensat i en tjornebusk. Manden vilde bygge et nyt hus, men nu vilde han ej gj
Der skulde gro en gren op her nord nede, og der skulde kongen blive sådan forjaget til, at han på flugten skulde binde hans hest ved den. De har kappet den af to gange, men den skulde gro op tre gange, og tredje gang kunde de ikke hugge den om, da skal den være så hård som sten. Peder Svendsgård, Fabjærg.
En mand i Barup, Hellested sogn, vovede at afhugge en gren af et træ, der stod på en høj ude på hans mark, fordi jorden, hvorover grenene skyggede, ikke gav nogen afgrøde. Men det kom han kun dårligt fra, ti kort efter døde en af hans bedste heste, og mange påstod, at det var, fordi han havde afhugget grenen. Lars Nielsen.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
