556 datasets found
Danish Keywords: hugge Place of Narration: Ryslinge Fyen
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
da.etk.DSnr_03_0_00808
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn....
da.etk.DSnr_02_B_00127
Spejl var et Uhyre, der i gamle Dage huserede på Dalby Sø (Dalby Mark efter Midskov og Mesinge til). Alt levende, der efter Solnedgang befandt sig på denne Strækning, blev sønderrevet. Spejl var for Resten en Prins, der af sin Stifmoder var bleven forvandlet til en Ulv, der gik med et tykt Jærnbånd om Halsen. Endelig kom en dygtig Kæmpe, Kong Hildebrand,...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
da.etk.DS_06_0_00764
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
da.etk.DS_06_0_00503
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
En nytårsmorgen kommer to gamle mennesker, en mand og en kone, til Toftgård. Folkene der vilde til kirke i Jetsmark allesammen, så nær som konen i gården. Så vilde den fremmede mand med dem til kirke, og denher gamle kone blev ved konen i gården. Siden kirkefolkene var komne over åen — den skulde de jo sejle over — så vilde røverkouen der hjemme se alt...
da.etk.DS_04_0_01552
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
da.etk.DSnr_06_0_00321
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
da.etk.DSnr_06_0_00280
En Guldsmedsvend fra Vejle skulde gå til Tirsbæk en Aften med nogle Sølvlysestager, som de skulde have at pynte med til Julen. Han havde dem i en Kurv og havde så meget en store Hund med sig af deher gule danske. Så kommer der en i Møde med ham derinde i Skoven med en stor Bulokse på Nakken, og han hilser God-Aften og sporger, hvor han skal hen. Ja, han...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...