En halvanden Mil herfra ligger Egvad Kirke (Hellevad lille Kirke), og på Sydsiden af Kirkemuren er der et Hul oppe ved Siden af Våbenhuset under Taget, det kan aldrig blive tilmuret og er der den Dag i Dag. Den Gang Kirken skulde bygges, var der en Murmester, der havde taget det an, og han var gået ind på, at den skulde være færdig til en vis Tid. Men...
Lidt syd for Brejning By ligger en Høj i et Markskjel mellem to Gårdes Marker. Der ligger en Mand begravet, som i sin Tid boede på Bramslykke og hed Sunnetyge Maglussen. Der skal være begravet et Ridetøj af Guld, altså en Guldsaddel og en Guldtrendse, i Højen ved ham. Ovenpå Højen var en Stendysse med Overligger, og imellem Stenene vogsede et gammelt...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot - akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Der kom en karl ridende fra Vejle af og vilde til Skjern. Så rider han imod en kjæde, der var spændt over vejen. På timen kom en 3, 4 karle ud til ham og siger, om han vilde aflevere det, han har. Han har en sabel ved sig og svarer nej. Én kommer og griber i tøjlen, men han hugger til og rider videre ad Evig til, som den gang var en herregård i Borris....
Der er et skovhoved imellem Egtved kirke og Ødsted kirke, og der skal i gamle tider have været en røverkule. Der går en å gjennem skoven, og så er der en stor bro, man skal over, se, under den bro havde de hængt klokker ved nattetider, og der gik snore derfra ind i roverkulen. Det gik sådan i mange år, men omsider blevfolk så dristige, at de vilde have...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
I Ráby skov siges det, at der gik en bonde i skoven at hugge ved eller andet arbejde tog sig for, og forn. bonde boede i Råby i gamle dage. Han havde to stifbørn, et drengebarn og et pigebarn, og på den tid var det en såre dyrtid, som nu er (desværre). Disse tvende børn sendte moderen til stiffaderen at bære mad i skoven, hvilken mad var svøbt i et...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Ved Hvalso kirke havde en drage en gang taget ophold, og når det var solskin, lå den og solede sig uden for kirkedøren, så folk ikke kunde komme ind i kirken for den, hvorfor de måtte hugge hul i den nordre side af tårnet og lave den indgang, som benyttes den dag i dag. Det var alligevel til uhygge at have dragen der, og meget blev prøvet for at blive...
En mand og en trold var naboer. Manden kom til at mangle noget rug, da ban skulde til at så, og så gik han hjem og satte sig for bordenden og klagede sig. "Hvad er der i vejen med dig?" siger konen. Han fortalte så, at han manglede sæderug. "Ja, dette kan du få ude hos trolden," siger konen. Han går så derud og siger til ham, om han vilde ikke låne ham...
For mange år siden kjørte gårdmand Ole Pedersen i Bar up forbi Elverhøj, som ligger i Hellested sogn, og vilde til Kjøbenhavn. Da hørte han nogen inde i højen sige: "Jeg skal rage, og jeg skal bage, og jeg skal følge Ole Pedersen til Kjøbenhavn." Da Ole Pedersen nu ikke skjottede om sligt følgeskab, vendte han om for at kjøre hjem, og da han nu atter kom...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
