Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov de kaldte ham Sluk-Jørgen det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
En Mand, der boede her oppe i Byen, han havde en Datter, som var forlovet med en Skomagers Søn, og de boede her ved Skolen. Sønnen kunde spille lidt Fiolin, og om Aftenen samledes så Karle og Piger ved Skomagerens og morede dem med Dands, og Sønnen spillede for dem. Skomagerens Søn hed Niels, og Faderen blev flere Gange skikket over til Kroen efter en...
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
I Krigen 180714 lå der Vagt. De var Militær alle til 60-Års Alderen og var hjemme og lå Vagt ved Havet, for at Engelskmændene ikke skulde gå i Land og tage noget. Vagten faldt en Gang i Søvn, og det så Engelskmændene. De gik da i Land og tog Vagten med om Bord og satte dem ind i et Rum. Så kom der én i en hvid Dragt med en stor Slagterkniv, og Vagten...
