Det var gruelig galt med Spøgeri ved Harresø Bro, og der gik en hovedløs Hest. På det Sted er der en Gang bleven slået en Kræmmer ihjel, og så røvede de hans Penge. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
I Give Fattighus boede en synsk Kone, der kaldtes Maren Stigs (eller måske Kirsten Stigs), omkring ved 1840. Hun var lille af Vægst og meget overtroisk. Hver Nytårsnat stod hun udenfor sin Dør og så' dem drage forbi, der skulde ligge Lig i næste År. En Nytårsnat så' hun da blandt mange andre et Kj øretøj, der var forspændt med hovedløse Heste. Hun kunde...
I Bedstefaders Ejendom var under Logulvet nedgravet et Hestehoved som forebyggende Middel mod forskjellige Ting. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_06_0_00840
Henne hos vor Nabo Rasmus nedgravede de en Gang under Dørtræet i Kostalden en levende Kalv som Middel mod, at Køerne skulde kaste. Arbejdet skulde foregå stiltiende. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_06_0_00839
Søren Søndergård har fortalt: A drev Gartneri. De kloge Mænd fik Urter hos mig, men der var fire Slags, som a ikke kunde dyrke, og det var Paradiskål, Entianrod, Gelangsrod og Kjøkkenkj æraer. Den nærmeste Læge var i Vejle. Han hed Christensen, men man gav ham Øgenavnet Christen Slagter (183040). Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
I Givskud boede en Degn, der kuns havde én Arm. Ved 1820 blev hans Kone forhegset, så hun stadig måtte synge. Æ Sillesthoved blev hentet, og han var strags klar over, hvordan det var fat. Der var set på hende med onde Øjne. »Hvem har det da været?« sagde Degnen, der hed Nielsen. »Ja, vil du gjærne vide det, kan du også få det at se,« siger æ...
Jørgen Birkebæk var stiv i at vise igjen. En Kone kom en Dag og klagede sin Nød for ham, der var stjålet noget Lærred fra hende. Jørgen lovede at hjælpe, og næste Dag stod Manden, der havde stjålet det, udenfor Konens Hus og kunde ikke blive Lærredet kvit, inden Konen tog det fra ham. P. Johnsen Pedersen, Farre. Givskud S., Nørvang H.
En Kone i Nørskov vilde absolut have Bedstefader til at give sig en Flaske Brændevin, imod at hun så lærte ham at stille løbske Heste. P. Johnsen Pedersen, Farre. Lindeballe S., Tørrild H.
Hus-Tammes i Sejrup var for Resten en Svigersøn til Den hvide Smed, som var en meget berømt klog Mand. Han boede i en Jordhule i Ogsenbjærge i Givskud Sogn. Der har min Bedstefader ofte været hos ham for at hente Råd. Han havde en Masse Bøger. En Gang sad han og en, der hed Mønster, i Kollemorten Kro. I samme Stue sad nogle rige Handelsmænd, hver med en...
Nikolaj Rasmussen var en Gang nede hos Søren Sillesthoved med en syg. Da han vilde kjore ham hjem igjen, sagde Søren: »Do æ wol wond le å køjer å do æ wol en trowend Mennisk.« »Ja,« siger Nikolaj. »Ja, de æ gåt nok,« siger Søren, »men swåer mæ åpregtig åsse æ de siisl. a spuur dæ omm.« »Ja, åsse de ær a,« siger Nikolaj. »Ja, køjer kons så.« siger...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
I »æ Vadedam« i Givskud vandedes Hestene, da der ingen Brønd var til Gården. Karl og Pige red Hestene til Vands. Så løb et Øg derud og vilde ikke komme i Land. Så siger Karlen: »Da gid Satan fløt dæ!« og så hørtes der et Brag, og Øget kom i Land. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Jens Kusk var, efter hvad gamle Folk beretter, næsten alvidende. Han kunde se på Folk, i hvad Ærende de kom til ham, og forundrede dem ved at svare, inden de spurgte. Han kunde sige til dem, der kom for at få Hjælp: »Rejs du kun hjem, det er i Orden.« Han havde en Gang liggende på Bleg et mægtig langt Stykke hjemmegjort Hørlærred. En Mand, der på en...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
