Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
Omtrent midt i Orre lober to små bække, den enes navn er Skasbæk, den andens husker jeg ikke. I den ene af de slunder (lavninger), hvor den ene bæk løber, går der ved nattetider en so med et læg grise. De gjor ingen fortræd, men man kan dog ikke godt se dem, uden at man kommer til at ryste efter det. I den anden slunde går der en hovedløs hest. Tæt ved...
Soren Meldgård fra Hamp lå nede ved hans miler lidt ost for, hvor nu Sejbæk station er, norden for Hjul so. Den gang var det stor skov. Der var bøge på 18, 20 kløv og en fire alen i omkreds. Så ser han, at der hen over heden kommer en skikkelse som en hovedløs stud og af en forfærdelig storrelse, og den kommer skridende hen imod ham. Han vilde nu ikke...
En mand på Fur kom en aften om ved troldens bolig der i Rodsten, og der lå en vældig masse guld ude på bleg. Denher Furbo var en fattig mand, og han tykte, dét var rart at få en klump, så kunde han få sin gjæld betalt og blive en rig mand tillige med. Han tager uden videre så meget, som han kunde slæbe, og så kiler han jo af hjem ad. Men den gang han var...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
I Holmen boede en Mand, der hed Hans Holmen og var en halv Troldmand. Han havde også Cyprianus. En Aften kom han og lians Kone, Ingeborg, kj ørende fra Lokken. Da lob der en hovedløs Hest på Marken. Så siger hun: »Se, Hans, se, Hans, har du set det?« »Ti stille, bitte Moor.« Da de så kommer hjem og vil i Seng, bliver der sådan el farligt Spektakel på...
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
da.etk.DS_04_0_01211
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
I en stor dal mellem Astrup og Hyldal, omtrent to mil syd for Nibe, færdedes der for en del år tilbage mange ting, som ikke kunde være oven jorde efter hanegal. Ikke én men mange havde set både hunde, kalve, hovedløse heste og svin og andre slige uhyrer. En mand, som ikke rigtig vilde fæste lid til sådanne historier, gik en gang ad stien, som fører...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
Et sted i Lild sogn er en gammel tornebusk, som har forgrenet sig vidt omkring og hæver sig til en anselig højde. Der siges, at vejen her omkring slet ikke er rar at færdes ad om natten, da der blandt andet viser sig en hovedlos kalv for de rejsende. På den plads lå for en del år siden en bondegård, hvor konen var berygtet for en heks. I en anden gård...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
