Når brudefolk kjorer til kirken, må den ene ikke se sig tilbage, for da skal den miste sin mage og så komme til at se sig om efter en anden, inden året er omme. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.JAT_03_0_00710
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
En høstdag var en gårdmand ude at hoste, og a tog op. Så siger han: »Her et bareleje, men nu har a gået over det, også betyder det jo ikke noget.« A gik alligevel uden om det, for a vilde ikke friste Vorherre. Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var, mens min moder tjente der som Høvretøs. Hun lå indenfor døren i dagligstuen, og så kunde hun både høre og se, at manden kom hver nat på hans krykker. En dag de gik og hostede der nør fra gården, da kom han også på krykkerne og gik hen til gården. Hun...
Mod kighoste. Man har brugt at drikke almindelig mælk af et vædderhorn Omtrent 1870 døde her i byen en gi. mand, til ham kom folk kjørende langvejs fra med deres børn for at få kighoste helbredet. Han brugte nogle ceremonier foruden mælkedrikningen, men dem holdt han hemmebg. Chr. Weiss.
Lidt fra Møgelhøjs torn (eller Mølhavs torn) er et kjær, der kaldes Kæmpekjæret. De har sagt, at der var en kjæmpe begravet. Den gamle mand, a tjente hos, mens a var en tøs, han sagde, at vi skulde pinede passe på, når vi gik og hostede der, at kjæmpen ikke skulde komme op og tage i nakken af os. ris.
Lavst Andersen i Fjand hans kone hed Johanne, og hun fik tvillinger. Han var jo helt elendig over det, og næste morgen kom han op til hans svoger i Nissum, sognefogden Jens Kristian Korsgård, og siger, aldrig så snart han er kommen ind ad døren: Å, Gu bewåres, den søllehed dær ær skie te wås i næt. Hvad er det da? Johanne hå fåt ttiuv, hun hå...
Der var en mand i Sejt, han havde en gang en karl, og da de nu skulde ud at hoste, sa siger manden: "Nu går a, sa kommer du." Så lagde karlen sig ved enden, til manden kom igjen. Så rejste karlen sig op og siger: "Nu går a, så kommer du." Den gang karlen var ved enden, så var manden kun midtvejs. Så siger manden: "Det er mænd og Gud både den værste og...
A har hort vare for jærnbanen. A hørte det en dag, vi gik oppe og hostede, og vi hørte det mere som én dag. Det suste og bruste i luften fra alle fire verdenshjørner. En mand kom sønder fra en aften og vilde her til byen. «Ja, der skal nok komme jærnbane fra Ribe og nord på,» sagde ban. «Hvordan kan du vide det'?» For han havde ståetved en overkjorsel og...
Recept for Hoste. 4 8 Salmiak, 8 8 engelsk Lakrits, l/4 <& brun Bundsukker, kom derpå en halv Pot kogende Vand, tag så en Spiseskefuld hver Morgen og Aften, og når Hosten er slem, smæltes Lakritset i koldt Vand og siden sammenblandes i det kogende Vand.
For ambustig hoste. 1 kvintin persillefrø og kom det udi eu skefuld mælk eller the, og giv hesten det at drikke. Item. Kom en levende ål i hannem. Juvat.
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
