Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
I forrige Tider kunde de gamle Koner, der gik omkring med deres Mælkekande og tiggede Mælk, gå og binde af deres Hose og så lade Kanden gå æfor ved dem. Niels Frederiksen, Gullestrup. Herning, Hammerum H.
da.etk.DSnr_06_0_00551
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
Mae lokker æ lamm ml og bb baer i n fasdderløti hoser. 85254. Mors.
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
Når man ser Lygtemanden, skal man vende sin ene Hose vrangt, så går han væk. Karen Marie Rasmussen.
Når man vender det »bitte hjørne« ud efter af torklædet eller sine hoser avet, kan intet ondt gjore én noget. Job. Skjoldborg.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Vi havde en pige at tjene, og hun kom fra os over til Kjøbenhavn. En dag kom hendes moder ind til os og sagde: God-dag! I véd vel ingen bud til Kjøbenhavn? A skulde have et par hoser sendt over til Kirstine". Hun troede åbenbart, at alle mennesker i Kjøbenhavn kjendte hinanden sådan som der ude i No, hvor hun var fra. Fru Anna Holm, Vejen.
Når mandfolkene skulde være ret pæne, havde de sorte hoser på. De havde også sorte hoser, når de stod brøgom. Simon Bojsen. Billum.
Præsterne, der har været i den sorte Skole, må ingen Hosebånd have om deres Ben. Kristen Madsen, Bardinggård. Sunds S., Hammerum H.
En Kone fra Bøskovlund gik ud i Skoven at flytte hendes Køer, og hun gik og bandt Hose undervejs. Hun kom også til Stenen og lagde så Bindehosen på den, og så gik hun hen og flyttede Køerne. Dernæst gik hun hjem efter en Spade for at grave ved Stenen. Men da hun kom med den, så lå Bindehosen på Jorden, og Stenen
Ovre i Årestrup, vesten for Byen, der brændte også et Lys på en Høj. Så gik en Mand derud for at se, hvad det var, og da sad der et bitte Barn og sad og græd, og det havde ikke uden én Hose, den sad det og trak af det ene Ben og på det andet hele Tiden. Så vilde han have at vide, hvad det betydde, og det var da Arven, de havde narret Barnet fra, derfor...
da.etk.DSnr_02_J_00133
Den vinter a gik til præst, havde a sådan en tandpine, og så gik a til en gammel mand, der hed Lars Jensen. Han fulgte med mig ud til et bushjørne, hver der lå en stor sten, og der skulde a tage min hose af og stå på med den hare fod stiltiende, imens han satte sin finger ind ved den syge tand og læste lidt over deu. Så gik pinen væk, og a havde ikke...
En aften vilde a gå hjem til Torup, hvor a tjente, og så skulde a om ad Vrejlev kloster. Med ét hører a sådan brølen og handel, og lidt efter blev det til sådan græden og jamren. Da a nu kom forbi klosterets heste, der stod ved vejen, så a under bringen af den ene en mand med hvide hoser på. A sagde godaften. Det svarte ikke. A gik derhen og sagde igjen...
De havde en gang en præst i Alling, der hed Wenzel. Så havde han en pige, der druknede sig. De lagde hende på strå inde i en lade, og der gik præsten ud til hende om aftenen og spurgte hende om, hvorfor hun havde gjort det. Hun svarede straks, at han havde flere øjne end hans egne. Der stod nemlig en dreng i nærheden og var ved at fodre nogle kreaturer....
da.etk.DS_05_0_00824
