De brugte uldne lagener, som kaldtes æ tjåld. Det var farlig fa, der havde linned. De gik med hvide klæder, og når det skulde være stads, var de blakkede i ellebark. A kan huske tre gamle mænd, der kom til kirke med blakkede kjoler og hvide knæbugser og hvide hoser og træsko på. Sa havde de også en rød lue, nar den var lidt hæderlig. Drengene gik også...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Mae lokker æ lamm ml og bb baer i n fasdderløti hoser. 85254. Mors.
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
Når man ser Lygtemanden, skal man vende sin ene Hose vrangt, så går han væk. Karen Marie Rasmussen.
Når man vender det »bitte hjørne« ud efter af torklædet eller sine hoser avet, kan intet ondt gjore én noget. Job. Skjoldborg.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Vi havde en pige at tjene, og hun kom fra os over til Kjøbenhavn. En dag kom hendes moder ind til os og sagde: God-dag! I véd vel ingen bud til Kjøbenhavn? A skulde have et par hoser sendt over til Kirstine". Hun troede åbenbart, at alle mennesker i Kjøbenhavn kjendte hinanden sådan som der ude i No, hvor hun var fra. Fru Anna Holm, Vejen.
Når mandfolkene skulde være ret pæne, havde de sorte hoser på. De havde også sorte hoser, når de stod brøgom. Simon Bojsen. Billum.
Præsterne, der har været i den sorte Skole, må ingen Hosebånd have om deres Ben. Kristen Madsen, Bardinggård. Sunds S., Hammerum H.
En Kone fra Bøskovlund gik ud i Skoven at flytte hendes Køer, og hun gik og bandt Hose undervejs. Hun kom også til Stenen og lagde så Bindehosen på den, og så gik hun hen og flyttede Køerne. Dernæst gik hun hjem efter en Spade for at grave ved Stenen. Men da hun kom med den, så lå Bindehosen på Jorden, og Stenen
Ovre i Årestrup, vesten for Byen, der brændte også et Lys på en Høj. Så gik en Mand derud for at se, hvad det var, og da sad der et bitte Barn og sad og græd, og det havde ikke uden én Hose, den sad det og trak af det ene Ben og på det andet hele Tiden. Så vilde han have at vide, hvad det betydde, og det var da Arven, de havde narret Barnet fra, derfor...
da.etk.DSnr_02_J_00133
Den vinter a gik til præst, havde a sådan en tandpine, og så gik a til en gammel mand, der hed Lars Jensen. Han fulgte med mig ud til et bushjørne, hver der lå en stor sten, og der skulde a tage min hose af og stå på med den hare fod stiltiende, imens han satte sin finger ind ved den syge tand og læste lidt over deu. Så gik pinen væk, og a havde ikke...
En aften vilde a gå hjem til Torup, hvor a tjente, og så skulde a om ad Vrejlev kloster. Med ét hører a sådan brølen og handel, og lidt efter blev det til sådan græden og jamren. Da a nu kom forbi klosterets heste, der stod ved vejen, så a under bringen af den ene en mand med hvide hoser på. A sagde godaften. Det svarte ikke. A gik derhen og sagde igjen...
De havde en gang en præst i Alling, der hed Wenzel. Så havde han en pige, der druknede sig. De lagde hende på strå inde i en lade, og der gik præsten ud til hende om aftenen og spurgte hende om, hvorfor hun havde gjort det. Hun svarede straks, at han havde flere øjne end hans egne. Der stod nemlig en dreng i nærheden og var ved at fodre nogle kreaturer....
da.etk.DS_05_0_00824
Der er en høj lige vesten herfor på Troesfn/p mark, den kaldes Storrhøj, og der har været bjærgfolk i. En af deher natmandsfolk, der skar hunde og sådant noget/den gik en morgen før dag i sådant et ærende og kom så om ved højen, og da så han en bjærgkone sidde dér og binde på en hose. Søren Nielsen, Troestrup.
Tvundet uldgarn til hoser: jøen; jønnwæmel: vadmel af tvundet uldgarn ; jønnel: stoppenål, en jønnol lægges på børn. Jetsmark.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
