Knark vognen har jeg hort så mange gange, det er Radgjæs, der knarker. De kaldes Iladgjæs, fordi de flyver i rad. C. Brogger, Ravnkilde.
Et par folk havde fået et barn, men de syntes så underlig om det, og nogle mente, det var en forbytting. Det mente de så, skjøndt de havde ikke mærket noget til det, Så blev der rådet dem, at de snart skulde lade det dobe, og da de skulde kjøre til kirke med det, og de kom forbi en bakke, var der én, der råbte: "Kylikop ! hvor sulls du rullen ?" Så...
Moder fortalte, at da hun var lille, da var der en how (d : høj) på Klavs Hansens forældres lod, og der legte børnene tit, men så horte de en dag, at der blev en lyd, lige som trolden slog kistelaget i. Så turde de ikke godt lege der mere, for der boede jo troldfolk i den høj. Nu er bakken sløjfet, og der pløjes over den. Det var på marken til Slcippinge...
En mand som boede i Nørhalne, hvor Anders Æen nu boer, kjørte sten bort af Balbunes høj. Men da blev hans hoveder syge og døde, og den kreatursyge horte ikke op, inden han førte alle stenene tilbage. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00600
På Dragsholm kunde de af og til høre en vogn kjøre frem for døren, og kusken knalde, men når de så kom ud, var der intet. Provst Magnussen fra Pølleslev, som var der til selskab, horte det også. Der var sagt til om hans vogn, at den skulde holde for døren, men da var der alligevel ingen ting. fru hansen, torsager.
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Det spøger også nede ved Stranden ved Kodals Rende lidt nord for Løkken. Der går nemlig en Benrad. Jeg har hort megen Tale om den, og mange har set den. Det var vist ham, der sprang op på Folk Og knugede dem. Severin Christensen, Skjoldborg. Furreby S., Børglum H.
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
396 . A horte to bunk om natten på loftet, for vi spurgte, at Peder Tuesens enke og en gårdmandskone her i nærheden var død. A mente, det var varsel for begge disse to dødsfald. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_02_H_00396
Inger Suttens saks f ortæller hende, når én skal do, ti da giver den om aftenen gan ske tydelig en lyd fia sig, som om der blev klippet med den. Hun har hort det mangfoldige gauge. F. Vestergård Nielsen, Fanø.
da.etk.DS_02_H_00391
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
I Vester-Asseh er en stor hoj, hvorpå ellepigerne dandser om aftenen. Man har også hort hammerslag der inde, og en kone har set smeden kjore ind i hojeu på en glødende vogn. Gamle folk har tit fortalt om den smed. p. k. M.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Lars Jensen gik en aften fra Bonderap til Nørager, og da han kom til Steusbjærg, da horte han i Nørager-høj en lyd som af et menneske, men han tænkte, at det var noget, der ikke kom ham ved. Han har set Ellebjærg stå på tre ildstøtter og har undertiden hort musik der. Nik. Christensen.
Hver st. Hans-nat står Ulshøj på fire gloende pæle o. s. v. Det var på denne høj, Esbern Snare lå og horte troldens navn. H. A. B.
Husmanden på Hcllebjcerg gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da horte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. "Hvad var det, fader?" sagde pigen. "Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal
En gang, mens a var hjorde i Arup, da sad a en dag oppe i et skad i en hakke, der kaldes Tvanndalsbakke, som er ved siden af Tvanndaleue, da horte a et skatorn inde i bakken, så det var farligt, og a lob derfra nok så ræd, men måtte jo nodes til at blive ved høvderne. Jakob Nielsen, Hestbæk.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
