To mænd huggede gjærdsel af nogle stubbe, der stod på siden af Brcendtebjærg. Da kom cllefruen; hun havde hastrærk og bad dem ikke at sige nogen, at de havde set hende. Så kom natjægeren, og de lod, som de ikke havde set nogen. Han red videre, og kort efter horte de et skud. Da de næste morgen vilde fortsætte deres arbejde, var al deres gjærdsel...
En mand, der har boet i mange år ved Love. mose, var en eftermiddag kommen ud for at binde korn. Medens han var i færd med det forste neg, horte han sådan en underlig rost, der hverken lignede et dyrs eller et menneskes mål, den lod, ligesom den kom op af jorden, og gjentog det samme tre gange, men var ikke til at forstå. Manden vendte hjem og fik ikke...
I Næsby (Sorterup) var en lillepige ude at flytte kreaturerne i nærheden af en høj. Blandt koerne var der en hvid ko, og da pigen vilde pikke den af sted (o: flytte den), horte hun, at der var noget, der råbte: "Du må ikke rore den hvide ko, for det er vor". Da lillepigen så i vejret, sad der en lille tos på toppen af højen, men da hun havde sagt disse...
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
En mand som boede i Nørhalne, hvor Anders Æen nu boer, kjørte sten bort af Balbunes høj. Men da blev hans hoveder syge og døde, og den kreatursyge horte ikke op, inden han førte alle stenene tilbage. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00600
På Dragsholm kunde de af og til høre en vogn kjøre frem for døren, og kusken knalde, men når de så kom ud, var der intet. Provst Magnussen fra Pølleslev, som var der til selskab, horte det også. Der var sagt til om hans vogn, at den skulde holde for døren, men da var der alligevel ingen ting. fru hansen, torsager.
Denne bog det er min, kjøb dig én, da er det din, bogen den har intet liv, hvo, som stjæler den, er en tyv, da skal jeg tage mig en kniv, jage den i hans lange liv.
Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
Når én er ved at do, må der hentes nogle folk til at se død på ham. Anton Nielsen. Ens grav.
da.etk.JAT_03_0_01521
Halm, som lig har ligget på, må ikke bruges eller komme i møddingen, men skal lægges på loftet. Anton N.
Ser man ploven drivende og storken flyvende, skal man rejse inden et år. Anton Nielsen.
Dersom et barn bliver slået med en fejekost eller puttet ud igjennem et vindue, bliver det ikke større, end det er. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00821
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
